Ikke et ord om hav i naturplanerne

DEBAT: Politikerne må sikre konkret og hurtig handling for at redde naturen i havene, mener Greenpeace.

Af Hanne Lyng Winter
Havbiolog, Greenpeace
 

Stilheden fra alle partier og ordførere oven på de nyligt præsenterede katastrofale naturplaner for de marine områder har været larmende, selv om planerne skal beskytte 12 procent af de danske have.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er en af de ministre, der har ansvaret for at stoppe ødelæggelsen af havet. Hun har desværre vist sig at være en minister, der gør så lidt som muligt for at leve op til sine forpligtigelser i forhold til habitatdirektivet.

Derfor må fødevare- og miljøordførerne vise fødevareminister Eva Kjer Hansen vejen frem og kræve af hende, at hun beskytter havets natur, som hun jo rent faktisk er forpligtet til.

2010 er året, hvor slaget skal stå om beskyttelsen af den danske havnatur. Det er i år, der skal handles, hvis de endelige planer skal sikre en reel beskyttelse af naturen, og vi skal gøre os håb om at redde stenrev, marsvin og fiskebestande.

Planerne er på nuværende tidspunkt intet andet end et idékatalog med en opsummering af, hvilke midler man kan tage i brug for at opnå en god natur i de bevaringsværdige områder.

Vi mangler handling
Det har længe været kendt, hvilke trusler der var imod Natura 2000-områderne: Næringsstofbelastning, fiskeri, for stort udtag af fisk, sand- og grusudvinding, muslingeskrab, opankring og så videre. Det har også været kendt længe, hvilke tiltag der var brug for at fjerne disse trusler: Reduktion af næringstilførsel, begrænsning og forbud for fiskeri og stop for forstyrrelser.

Havet mangler ikke et idekatalog. Havets natur og dyreliv mangler handling, og der er brug for, at regeringen tager alle midler i brug for at vende den sørgelige situation.

På nær de ikke-tilstrækkelige reduktionsmål for næringsstofbelastningen er der ingen konkret handling i naturplanerne for de marine Natura 2000-områder. Ødelæggelsen af den danske havnatur kan således fortsætte uforstyrret.

Forrige artikel Vi savner ikke dokumentation, men handling Næste artikel Farvel til den ekstreme svineindustri