Den "lille natur" skal beskyttes bedre
DEBAT: Det er meningsløst at investere i naturgenopretning, samtidig med at fredet natur bliver ødelagt. Der er brug for politisk handling - både lokalt og på landsplan, mener Peder Størup.
Af Peder Størup
Indehaver af naturbeskyttelse.dk
Uanset om ressourcerne, der er afsat til naturbeskyttelse, er stigende eller faldende - må vi bare konstatere, at omfanget af overtrædelser af Naturbeskyttelsesloven er bekymrende stort i dele af landet.
Der er ofte masser af god vilje i kommunernes miljøafdelinger, men desværre er det ikke ensbetydende med politisk vilje - det viser sagen fra Ringkøbing-Skjern Kommune med al tydelighed. Her svigter kommunalpolitikerne ikke kun naturen, men også deres egne medarbejdere ved at underkende deres arbejde (Altinget 14.09.09).
Et meget stort antal overtrædelsessager og det politiske fokus på at få ansøgninger om udvidelse af industrilandbrugene hurtigt gennem systemet fjerner biologernes fokus fra naturbeskyttelsen og tilsyn med naturen. Virkeligheden er ofte en sagsbehandlingstid på flere år, fra en overtædelse anmeldes, til den afsluttes.
Et stigende tab af natur
Kommunerne gør det mindst lige så godt, eller skidt om man vil, som amterne gjorde det. Problemet er, at kommunerne i mange områder overtog en meget mangelfuld naturregistrering og mange uafsluttede overtrædelsessager, som stadig ruller i systemet og dræner det for tid og ressourcer. Dette sker i en periode, hvor behovet for sikring og kontrol med vores natur er højere end nogensinde som følge af høje jordpriser og en strukturudvikling i landbruget, som ikke giver plads til små naturlommer. Konsekvenserne er et stigende naturtab, som ingen endnu kender omfanget af - desværre peger alt på betydelige konsekvenser for biodiversiteten, landskabet og livskvaliteten for mange mennesker i landområderne.
Det er selvfølgelig glædeligt, at Flemming L. Sørensen i Altinget 16.9.2009 vurderer, at ressourcerne, der er afsat til naturbeskyttelsen, er højere nu end i amternes tid. Derfor er det også ærgeligt, at mange af de ressourcer skal bruges på håndhævelse af en naturbeskyttelseslov, som har været gældende i 18 år og burde være velkendt af alle. Det altoverskyggende problem er en kultur i dele af landbruget med at tage sagen i egen hånd, og så se, om det går. Det bør under ingen omstændigheder accepteres - denne adfærd har ødelagt i tusindvis af hektar god natur landet over, og bringer biologerne i en håbløs situation med at dokumentere, hvad der er gået tabt.
Husk den lille natur
Et samarbejde på tværs af kommunegrænserne, som Hanne Stensen Christensen beskriver det i Altinget 15.9.2009, er bestemt positivt - skal udviklingen vendes, er der hårdt brug for dette samarbejde. Der er dog en risiko for, at prestigeprojekterne fjerner fokusen fra den 'lille natur' i det dyrkede land. Uden de små naturlommer ville de større naturområder ligge isoleret og afsondret fra hinanden, og den nødvendige genetiske udveksling af arter ville ikke finde sted. Kort sagt, er pengene givet dårligt ud til nye naturområder, hvis man ikke sikrer de eksisterende først. Det må vel også siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning, mens landbruget i den anden ende fjerner natur?
Det altafgørende er at få rettet fokus på Naturbeskyttelsesloven, dens begrænsninger og ikke mindst håndhævelsen af den - her ligger bolden nu hos kommunerne.
En stor opgave
Kommunerne står over for en kæmpopgave, som ikke er blevet mindre siden amternes tid. Det bekræftes af Cowi, som lavede en stikprøve af naturindholdet i 350 naturområder på Sjælland. Den viser, at to tredjedele har fået det værre, siden amterne registrerede dem som beskyttede af Naturbeskyttelsesloven i 1990'erne. Et af de flittige amter var Fyns Amt, der i en unik gennemgang af fynske moser registrerede en massiv tilbagegang i deres naturkvalitet. Undersøgelsen konstaterede tørt, at antallet af moser med sjældne planter er faldet fra 188 til 57 fra før 1980 til i dag. Samtidig er 21 plantearter uddøde, mens 15 kun findes i en eller to moser.
Et er den generelle dårlige tilstand for den landbaserede natur, noget andet er de direkte fysiske ødelæggelser, som primært finder sted i forbindelse med landbrugsdrift - her er der grund til kraftigt at kritisere de kommuner, som ikke politisk og administrativt skrider ind over for disse ødelæggelser. Ansvaret påhviler dog ikke kun kommunalpolitikerne - men i høj grad også landspolitikerne, som udstikker de økonomiske og administrative rammer.
