Velfærd uden fysiske rammer er en illusion
DEBAT: Der er stadig et enormt efterslæb på kommunale veje og bygninger. Det påvirker befolkningens opfattelse af velfærden, mener Mikael Jentsch, formand for KTC.
Vi kan dokumentere herfra og ind i evigheden, at der er efterslæb på vedligeholdelsen af kommunale veje, broer, bygninger, spildevandsanlæg og andre tekniske områder, skønt KL og staten netop har indgået en aftale om næste års økonomi, som løfter anlægsrammen væsentligt.
Resultatet af efterslæbet på de kommunale anlægsbudgetter er nedslidte veje, folkeskoler, plejehjem og tekniske anlæg, som både medfører ineffektiv drift, klimamæssige udfordringer og økonomiske belastninger, når nyanlæg bliver tvingende nødvendige. Det koster dyrt at udsætte disse investeringer: både økonomisk og i forhold til borgernes tilfredshed.
De fysiske rammer bidrager væsentligt til befolkningens tilfredshed med den øvrige velfærdsservice. Det gælder ikke mindst, hvor der er stærke fagforeninger og brugerorganisationer, som kan påvirke opfattelsen hos borgerne, samt en snæver regulering fra statens side, som vi f.eks. kender det på folkeskoleområdet. Hvis skolen er nedslidt, så skal der meget til at opfatte en folkeskole som moderne og progressiv, skønt den måske pædagogisk gør en stor indsats. Og samtidigt spildes masser af energi, og miljøet belastes med CO2-udslip.
Helhedsorienteret løsning
Helhedsorienteret tilgang til velfærdsproduktionen har ofte handlet om, at afdelinger skal samarbejde; men nu er udfordringen at tage skyklapperne helt af og tænke teknik- og miljø sammen med alle velfærdsområderne, for at kommunerne kan levere den samlede service, borgerne forventer.
KTC mener, der vil være store gevinster i form af større borgertilfredshed, bedre økonomi og en fornuftig klimaindsats, hvis kommunerne tænker rammerne sammen med indholdet lige fra børnehaver og folkeskole til ældrepleje og kollektiv trafik, og vi vil gerne bidrage til opgaven og inviterer alle aktører til dialog om nye løsninger, helhedssyn, nye alliancer og velfærdsprioriteringer. Hvis kommunerne fortsat skal kunne leve op til befolkningens velfærdsforventninger, så er en sammentænkt indsats tvingende nødvendig.
