Indikatorer for en god natur!

Agerhønen og haren har gennem tiderne stået som indikatorer for naturens tilstand i landbrugslandet Danmark. For 50 år siden skød danske jægere over 400.000 agerhøns årligt - i dag ligger tallet mellem 20.000 og 30.000. Det giver panderynken og ytringer om jagtindskrænkninger.

Fakta er dog, at strukturændringer med bl.a. ændrede afgrødevalg og dyrkningsformer i landbruget er én af hovedårsagerne til den faldende bestand, for sammen med ukrudtet forsvinder de olieholdige frø og insekterne, som agerhønen er afhængig af. En anden årsag er prædatorerne i form af ræve, rovfugle og kragefugle.

Skidt at frede agerhønen 
Nogle mener, at jægerne har skudt sig selv i foden, fordi agerhønsebestanden er styrtdykket som aktiekurserne i en finanskrise. De mener, at det er jægernes skyld og vil have agerhønen totalfredet. Naturen klarer rehabiliteringen - tror de. Men bliver agerhønen totalfredet, mister jægere og landbruget fuldstændig lysten til at gøre noget for fuglen. Så vil naturen, vind og vejr gøre et indhug i bestanden, sådan at nedgangen vil fortsætte. Det værste, man kan gøre for agerhønen, er at totalfrede fuglen. Det ville være en bjørnetjeneste af rang.

Tværtimod skal vi fortsætte jagten. Faktum er, at jægerne frivilligt lokalfreder agerhønen, hvor den er særligt trængt, og i øvrigt vurderer afskydningspotentialet efter bestanden på terrænerne. Jægere tager dermed et aktivt medansvar for at vende nedgangen til fremgang ved at se på markvildtets livsbetingelser og naturens bærekapacitet - vi bruger endda rigtig mange ressourcer på det.

Analyse af tilskud 
For blot syv år siden startede jægere, jordbesiddere og hundefolk et banebrydende projekt omkring markerne ved Køng på Sjælland. Pleje af vildtet var i højsædet - og snart sås de første levende hegn, som korridorer med lav og naturlig vegetation mellem markerne. Siden er lignende initiativer blevet hverdag andre steder - og stadig flere er på vej. Nu er tiden kommet til at lære af erfaringerne fra de mange enkeltstående initiativer. Det er nu, vi trænger til at se en sammenhængende handling.

Hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund afsatte derfor i år kr. 250.000 til en gennemgående analyse af tilskudsreglerne for landbrugsdriften og de åbenlyse begrænsninger, der ligger i disse i forhold til at måtte dyrke vildtvenlig natur. Vi foreslår, at der gøres en solid indsats for at skabe mere natur på landbrugsarealer i omdrift, og dermed fremme dyrelivet på den enkelte landbrugsejendom. Der skal etableres naturforbedrende tiltag (faunazoner), der har positiv effekt på det vilde dyreliv i samspil med almindelig landbrugsdrift. Faunazonerne skal udgøre minimum 50.000 ha.

Der skal etableres en tilskudsordning, der tilgodeser initiativer til fremme for flora og fauna i de åbne landskaber. Vi vil bl.a. have:

• nye levesteder i agerlandet og bedre beskyttelse af eksisterende levesteder

• tilpasning til agerlandsfaunaens livscyklus

• mindsket gødskning og pesticidbehandling på de udvalgte arealer

• etablering af lysåbne miljøer

• bedre vilkår for bredbladet flora

• bedre mikroklima for insekter

• flere spredningskorridorer og ledelinierfor agerlandets særlige flora og fauna.

Tiden er inden til at få ændret sanktionspolitikken og i stedet belønne dem, som på bedste vis forsøger at give naturen og vildtet noget succes. Vi har EU-støtteordninger og Danmarks bedste indsats bør ligge i, at landmændene får mest muligt ud af disse støttekroner. Lad os udfordre midlernes anvendelse, for det er et faktum, at jægerne via jagttegnsafgiften årligt bidrager med over kr. 80 millioner til vildtforskning samt yderligere cirka 160 millioner kroner, som jægerne årligt selv bidrager med til plantning og sikring af en mangfoldig natur på deres ejendomme, men til gavn for alle. Alt i alt næsten en kvart milliard kroner om året. Det er et væsentligt supplement til den offentlige miljømilliard!

Faunazoner er fremtiden 
Vi vil ikke afventende se til, at naturens indikatorarter i form af agerhønen og haren forsvinder grundet naturens manglende bæreevne, men derimod vil vi rejse håbet for, at danske politikere i højere grad vil være med til at udvikle og sikre naturens nødvendige stabilitet samt øge dens biodiversitet og naturindhold, SAMTIDIG med at landmændenes indtægtsgrundlag bevares. Udvikling af naturen, etablering af læhegn, vandhuller og søer giver bedre levevilkår til såvel de vildtarter, der må jages, såvel som til de ikke-jagtbare arter.

Danmarks Jægerforbund har som konsekvens heraf i samarbejde med bl.a. landbruget udviklet et nyt system med faunazoner. Faunazoner i landbrugsarealerne vil være helt i tråd med tankerne bag Grøn Vækst og vores ønske om et udgangspunkt på 50.000 ha er kun begyndelsen.

Faunazoner er fremtiden for Danmarks markvildt. Det store spørgsmål er, om politikerne på Christiansborg er med?

debat@altinget.dk