Sammenhæng i miljøpolitikken, tak
DEBAT: Viceformanden for Dansk Landbrug har i dagens debatindlæg en række eksempler på, hvordan stive regler skader miljøet.
Af Michael Brockenhuus-Schack,
viceformand, Dansk Landbrug
Vi har i landbruget efterlyst en mere sammenhængende miljø- og landbrugspolitik. Man kan nemlig sagtens have et effektivt og rentabelt landbrug og på samme tid sikre og forbedre miljøet. Efterlysningen blev lanceret på vores delegeretmøde i Herning i november 2007.
Men for at få en effektiv og sammenhængende miljø- og landbrugspolitik kræver det en overordnet strategi.
En strategi for, hvad samfundet ønsker, landbruget skal levere af goder på natur- og miljøområdet, og hvad der skal til, for at landbruget fortsat kan producere fødevarer og andre landbrugsprodukter på en konkurrencedygtig måde.
Denne balance kræver også sammenhængende lovgivning. Hvilke effekter kan en bestemt lovgivning have på andre områder? Er der nogle ting ved det pågældende regelsæt, som er uhensigtsmæssigt set fra en anden synsvinkel?
Modstridende lovgivning
I dag findes der eksempler - både nationalt og i EU-regi - på, at en sådan sammentænkning og analyse ikke har fundet sted.
Det resulterer i regelsæt, der direkte modvirker hinanden. Samtidig er der flere områder, hvor et revideret syn på miljø- og landbrug ville kunne give en række forbedringer uden de store omkostninger for hverken miljø, natur eller landbrugserhvervet.
Et eksempel er GLM-reglerne i forbindelse med enkeltbetalingsordningen. Som forudsætning for et modtage enkeltbetalingsstøtte på f.eks. udtagne arealer skal disse holdes i "god landbrugs- og miljømæssig stand".
Dette forudsætter populært sagt, at arealerne til enhver tid kan tages ind i omdrift igen. Som konsekvens heraf skal arealerne blandt andet slås jævnligt og må ikke stå under vand og lignende.
Landmanden bliver altså tvunget til at opretholde og oprense dræn m.v. i stedet for at lade arealerne udvikle sig til vådområder med værdi for både miljø og natur.
Et andet eksempel er etablering af vådområder. I forbindelse med tilskud til dette via landdistriktsmidlerne er kravet, at et vådområde skal være mindst 10 ha. Dette krav betyder, at mange mindre, men stadig effektive vådområder ikke vil blive anlagt.
Lav natur og dyrk energi
Fra Dansk Landbrugs side vil vi gerne være med til at sikre natur og miljø til de kommende generationer.
Vi mener, at den bedste effekt for både miljø, natur og landbrug opnås ved at ændre anvendelsen på udvalgte landbrugsarealer, så landmanden på disse arealer får sin indtjening ved at "dyrke natur" eller biomasse til energi.
Samtidig skal der etableres mulighed for at tilføre den dyrkningsmæssigt optimale mængde kvælstof på de tilbageværende robuste landbrugsarealer.
Dette ønske om sammenhæng kræver, at politikerne også spiller med på ideen. Heldigvis har der lydt positive toner fra regeringen over for vores forslag, og det nye energiforlig er også et skridt i den rigtige retning.
Derfor ser vi frem til, at vi alle hæver os op over hverdagens lovgivningsmølle og forsøger at få det helikopterblik på, som dansk natur og miljø fortjener.
Hæv ploven og ambitionerne
