Forsker: Naturgenopretning har præg af gætteri

DEBAT: Seniorforsker fra Danmarks Miljøundersøgelser advarer om pengespild, fordi politikerne har et forkert billede af, hvordan man sikrer mest biodiversitet.

Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Det er ikke nogen dårlig idé at sætte spot på forsvundne naturtyper eller områder. (Sidste uges artikel i Altinget - se linkboks).

Men måske er nye søer og skovrejsning på landbrugsjord ikke den mest effektive naturbeskyttelse.

I forhold til prioriteringen af midler til naturforvaltning savner jeg målsætninger, klare prioriteringer samt dokumentation for, at indsatsen virker.

Nye søer og skove giver god presse
Hvad har vi fået for de milliarder, som er brugt på naturgenopretning indtil nu? Og hvordan sikrer vi, at de næste milliarder bruges klogt?

Det er politisk attraktivt at genoprette naturen. Resultaterne er meget synlige, og man kan klippe snore over. Men det er ikke så let, som det lyder, at genoprette forsvundet natur.

Det skyldes dels, at de økologiske betingelser ofte er forandret så meget, at de ikke længere kan genskabes inden for en rimelig økonomisk og tidsmæssig ramme, og dels kan de forsvundne arter have svært ved at genindvandre.

Køb produktionsskov op
Indtil man beder fagfolk om at rådgive om den mest kost-effektive anvendelse af naturforvaltningsmidlerne, vil jeg da gerne advare mod en blind tro på, at skovrejsning og nye søer hører til de mest effektive måder at løse de mest akutte problemer for biodiversiteten på.

Følgende aktiviteter er eksempler på tiltag, som ud fra faglige begrundelser ville være mere effektive:

  • Opkøb af produktionsskov og udlæg af denne til urørt skov, evt. med græsning.

  • Gradvis konvertering af nåletræsplantager til græsningsskov med skovlysninger.

Mangel på rådne træer
De danske skove mangler gamle træer og dødt ved. Faktisk er ca. 25 % af skovens arter knyttet til nedbrydning af træer. Derfor er mange af dem desværre også at finde på den såkaldte rødliste over truede arter.

Disse problemer kan ikke løses af skovrejsning før om 200 år, når de rejste træer er blevet gamle, og det er længe at vente på at løse akutte problemer.

Derfor vil det ofte være hurtigere og billigere at sørge for, at eksisterende skovområder bliver drevet mindre intensivt.

Det kan ske ved opkøb af plantager, ligesom at statsskovene kunne bidrage til øget biodiversitet, hvis de blev drevet mindre intensivt.

Men det er naturligvis mindre mindre spektakulært end at genoprette en stor sø. 

Forrige artikel Landbruget kan nedbringe Danmarks CO2-udslip Næste artikel KTC: Ny bekendtgørelse i strid med EU-regler KTC: Ny bekendtgørelse i strid med EU-regler