Park- og Naturforvalterne: Planlovsdebatten har en skinger klang
DEBAT: Hvornår blev små shelters, hvis opførelse tidligere har krævet bøvlede bureaukratiske krumspring, til store luksus-sommerhuse? Sådan spørger formand for Park- og Naturforvalterne Kirsten Lund Andersen og skyder de forbedrede rammer for friluftsindustrien ind i planlovsdebatten.
Af Kirsten Lund Andersen
Stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Park- og Naturforvalterne
Regeringen har været aktiv med en række udspil, der har betydning for park- og naturområdet. Centralt er oplægget ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, hvor debatten om byggeri i kystnærhedszone og inden for strandbeskyttelseslinjen har været i fokus.
Der er blandt andet givet tilladelse til 10 turismeprojekter, og udspillet rummer på en lang række områder et opgør med den måde, vi i årtier har planlagt for det åbne land og naturen. Rækkevidden kan vi kun delvis vurdere.
Vi må også sige, at det giver rigtig god mening, at der kan skabes plads til forskellige faciliteter i naturen som shelters, bålpladser og så videre. Disse kan være med til at gøre friluftslivet attraktivt, også for turister, uden at tivolisere.
Mulighederne for en række småprojekter har nok været for begrænsede, og en til tider meget bureaukratisk administration har tæret hårdt på tålmodigheden rundt omkring i kommunerne.
Der er dog et stort spring fra shelters og andre naturfaciliteter og til luksus-sommerhuse og badehoteller i strandkanten, og hvad udspillet ellers rummer af tiltag.
Mere end æstetik
Det ligner lidt, at en række småsager har provokeret det helt store opgør med den måde, vi har balanceret hensyn til natur, landbrug og byggeri. Skyder vi gråspurve med kanoner?
Som forening har vi noteret os, at man vil skabe vækst, udvikling og beskæftigelse. Vi tager afsæt i, at parker, grønne områder og natur, som vi kender det i dag, i høj grad skaber værdi i alle tænkelige betydninger af ordet.
Friluftsindustrien er en milliard-forretning med masser af arbejdspladser. Tæt adgang til fri natur og uspolerede grønne områder efterspørges af borgere og virksomheder, der vil betale for det.
Ligeledes er de rekreative muligheder helt centrale i vores sundhedsindsats, hvor vi kæmper med velfærdssamfundets følgevirkninger, stress, overvægt og andre livsstilssygdomme.
Det handler om langt mere end æstetikken ved en ubrudt kystlinje og sammenhængende naturområder. Natur, parker og grønne områder rummer simpelthen værdier, som vi skal værne om, og de skal ikke tabes i jagten på andre.
Lyt til borgerne
Vi møder i dagligdagen i vores arbejde med parker og natur mange frivillige og engagerede borgere, der er med til at skabe rekreative muligheder og sociale fællesskaber med afsæt i det grønne.
Det handler om alt fra kajakklubber til spejdere og fuglekiggere. Frivillige er med til at lægge nye dimensioner til den måde, vi definerer demokratiet, og vi er på vej til at ændre den rolle, som det offentlige har.
Mange fra disse kredse har udtalt bekymring for, at vandkantsprojekter og fjernelse af randzoner betyder privatisering af naturen og begrænser adgangen til det, der i dag er fælles værdier.
Vi håber, at dette er en ubegrundet frygt, men det bør være et fokuspunkt.
Flere stemmer gør debatten bedre
Udspillet om vækst og udvikling rummer også et forslag om kortere høringsfrister ved forskellige former for planforslag.
Grundlæggende må vi sige, at det er vigtigt at give de forskellige interessenter rimelig tid til at læse planforslag og andet, så vi kan få nogle kvalificerede svar.
Det handler selvfølgelig om demokratiet, men også om, at de indspil, vi får, bliver bedre og kan være med til at kvalificere de endelige løsninger. Måske er der andre steder i et planlægningsforløb, hvor der kan spares tid, end lige på høringsfristerne.
Vi håber, at debatten om, hvordan vi skal planlægge og balancere hensyn til natur og grønne områder med byggeri og landbrug stadig er åben og håber, at der kan findes en løsning, som hele Danmark kan støtte.
Kommunerne får ordet i ny debatrække
K & R: Giv grønt lys til Kongernes Nordsjælland
