Esbjerg: Fødevare- og Landbrugspakken er næsten fornuftig
DEBAT: Der er en klog sikring af en rentabel landbrugsdrift, som tager hensyn til miljøet i den nye landbrugspakke, skriver John Snedker (S), formand for Esbjergs Plan- & Miljøudvalg. Men det er hul i hovedet af droppe tilsynet, mener han.
Af John Snedker (S)
Formand, Plan & Miljøudvalget, Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune har som Danmarks Energimetropol og Danmarks Port mod vest et rigt og mangfoldigt erhvervsliv, som for en stor del også består af landbrugsvirksomheder.
Samtidig har vi en fantastisk skøn natur, herunder Nationalpark Vadehavet, som vi naturligvis skal værne om til glæde for både borgere, turister, dyr og planteliv.
Det er klart, at disse interesser til tider kan konflikte, men med udmøntningen af Fødevare- og landbrugspakken håber jeg, at alle interesser fortsat kan tilgodeses!
Jeg forstår Fødevare- og landbrugspakken sådan, at man vil forsøge at imødekomme landbruget, så der, hvor der er robuste landbrugsarealer, kan gødskes mere og dermed gøre det muligt at producere mere. I andre områder vil landbruget til gengæld kunne opleve en skærpet miljøregulering af hensyn til naturen og miljøet.
Dette er umiddelbart en god og fornuftig tilgang, som det kan være svært at være uenig i.
Landbruget er i dag uden al tvivl under et hårdt økonomisk pres. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at staten sikrer tilstrækkelige midler til, at det bliver rentabelt for landbruget enten at drive landbrug under den skærpede regulering, eller at de kan overgå til en mere ekstensiv drift, som også i høj grad vil gavne naturen.
Tilsynet er afgørende
Jeg synes også, det virker som en god ide, at dele af den fremtidige regulering af landbrugsarealerne skal tage udgangspunkt i et virkemiddelkatalog. På den måde kan det være en mere overskuelig regulering, men også give bedre rammer for landmanden til at sammensætte den regulering, som passer bedst til lige netop hans bedrift.
Men jeg er uenig i, at tilsynsmyndigheden ikke løbende skal følge op på, om virkemidlerne giver den ønskede effekt i natur og vandmiljø.
Det synes jeg, er at kaste barnet ud med badevandet og sætte miljøet alvorligt på spil. Og hvem siger, at det ikke kan vise sig, at de valgte virkemidler er bedre end forventet, og hvorfor skal landmanden så ikke også have gavn af det?
Jeg er af den klare overbevisning, at den fremtidige regulering af landbruget bedst varetages af kommunerne, fordi reguleringen så bliver varetaget ud fra et lokalt helhedsperspektiv.
Det mener jeg, fordi jeg som kommunalpolitiker føler et ganske stort ansvar for at kunne skabe de bedste rammer for det lokale erhvervsliv samtidig med, at kommunen løfter det store ansvar, vi også har i forhold til miljøet. Herunder at forvalte naturen, så der skabes de bedste rammer for, at borgerne i kommunen hver især har rum for at kunne udfolde sig og leve, uanset om man bor i byen eller på landet.
Der skal være plads til alle
Apropos det at leve på landet. Så har jeg som politiker oplevet nogle sager, hvor etablering eller udvidelse af minkfarme er sket på bekostning af de omkringboendes mulighed for på rimelige vilkår at leve på grund af minkfarmens lugtpåvirkning
Det kan ikke være i nogens interesse, at landbrug og naboer er i konstant konflikt med hinanden. Jeg er indforstået med, at det ikke kan undgås, at der er en visse gener for omgivelserne ved drift af landbrug, uanset hvor professionelt de bliver drevet.
Men spørgsmålet er, hvad der nationalpolitisk er en acceptabel tålegrænse. Jeg mener, at der skal være større afstandskrav for minkfarme, netop for at sikre en fornuftig afvejning af interesser mellem borgere og landbrug.
Derfor har vi også her fra Esbjerg kommune opfordret skiftende ministre til at revurdere lugtvurderingerne for drift af minkfarme og tage initiativ til at skærpe den nuværende lovgivning!
Middelfart: Grøn omstilling kræver bedre rammevilkår
Lolland: Fælles udfordringer kræver fælles løsninger
