Fleksibilitet skal sikre grøn omstilling i kommunerne
DEBAT: Det offentlige har gode muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, men det kræver en fleksibel udbudslov, der stimulerer til flere og nye typer af grønne, bæredygtige løsninger. Det skriver Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.
Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv
Det offentlige skal fremme en enkel vej for grøn omstilling, og offentlige indkøb skal derfor fremover styres af bestemte miljømærker. Det er udgangspunktet for ændringen i den ny udbudslov, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu lægger op til. I den ny model skal offentlige udbud låses fast, således at offentlige indkøbere ikke behøver at acceptere anden dokumentation end eksempelvis de officielle miljømærker Svanemærket og Blomsten.
Målsætningen om at sikre grøn omstilling via offentlige indkøb er god, og Dansk Erhverv bakker i mange henseender op om de officielle miljømærker. Miljømærkerne er et fyrtårn for de mange forbrugere, der går efter produkter med en grøn profil i deres indkøb og et godt værktøj for private indkøbere, der ønsker grønne indkøb til deres virksomheder.
Men afgrænser man offentlige indkøb til bestemte miljømærker, spænder man kommunerne for en vogn. Miljømærkerne kommer nemlig meget hurtigt til kort og vil opstille nogle væsentlige barrierer for, at vi får den grønne omstilling, som vi tilstræber.
Miljømærker kan blive den grønne håndbremse
Det offentlig-private samarbejde udgør 300 milliarder kroner årligt og dækker det offentliges indkøb af alt lige fra lægemidler, kontor- og it-udstyr til fødevarer. Det offentlige har derfor mulighed for at bidrage væsentligt til grøn omstilling af samfundet.
Skal det offentlige styre alene efter de officielle miljømærker, kommer de til kort, så snart de skal købe eksempelvis nye kontormaskiner eller it-udstyr. Mærkerne findes kun på en ganske lille mængde it- og kontorudstyr. Svanemærket og Blomsten fastsætter kriterier for omkring 100 forskellige produktkategorier, og mærkerne dækker derfor kun en meget lille del af de produkter, det offentlige køber ind.
Tag eksempelvis it-udstyr. Det produceres oftest til et globalt marked, hvorfor branchen benytter sig af internationale standarder og mærker som eksempelvis ECMA-370 eller Blauer Engel. Begge er certificeringsordninger, som de internationale virksomheder anvender, når de fastlægger krav til miljøhensyn.
Efterspørger man ikke de grønne standarder, som internationale producenter anvender, men kun lokale standarder som Svanemærket og Blomsten, vil man spænde ben for en omstilling af et grønt offentligt indkøb.
Og konsekvensen ved at låse kommunerne fast til Svanemærket og Blomsten går videre. Kommunerne afskærer sig nemlig ikke blot for enkelte produktgrupper, men i lige så høj grad fra miljømæssigt og innovativt potentielt bedre produkt- og serviceløsninger.
Behov for fleksibel udbudslov
Vi har brug for en udbudslov, der kan stimulere til flere og nye typer af grønne og bæredygtige løsninger fra både små og store virksomheder. Og her begrænser miljømærkekriterierne den fleksibilitet, som grøn innovation blomstrer i.
En certificering med mærkerne er både dyrt og ressourcekrævende og vil bremse især mindre virksomheder i at byde ind på offentlige udbud. Det vil mindske stimuleringen af innovation og udvalget af grønne produkter. Forslaget, der skulle skabe grøn omstilling, risikerer at blive en håndbremse for selvsamme målsætning.
Dansk Erhverv går ind for, at man fortsat skal have muligheden for at kunne stille krav til miljømærker. Men det er samtidig altafgørende, at man også accepterer anden dokumentation for, at et produkt eller en serviceydelse lever op til miljøvenlige hensyn. Det er den eneste mulighed for at sikre effektive offentlige indkøb, der stimulerer til innovation og en effektiv konkurrence til en mangfoldighed af grønne løsninger.
Nationalparkejerskab på plads — resten roder
DN: Vi skal have naturen tilbage i skovene
