DN: Fra plan til virkelighed
DEBAT: Naturplan Danmark er en milepæl, men generelt er målene diffuse. Et af de bedste elementer i naturplanen er sprøjteforbuddet i §3 naturen, der kan blive en vigtig løftestang for naturen. Det skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Naturplan Danmark er en milepæl. For første gang nogensinde er der nu en samlet plan for naturen, og staten træder for første gang siden kommunalreformen i 2007 et skridt frem på banen. På den vis er naturen nu sat på den nationale dagsorden, og det gør i sig selv Naturplan Danmark til et naturpolitisk fremskridt.
Det står straks værre til, når det handler om at få udmøntet planen. Her er nemlig ikke taget fat på de strukturer, der skal sikre fremdrift. Og al erfaring, blandt andet fra de Naturnetværk, vi har kendt i region og kommuneplaner siden 80'erne, viser, at mangler disse strukturer, så realiseres fremdriften ikke ude i landskabet. Vi kan være bekymrede for, at planen på grund af den manglende sikring af fremdrift på selve arealet ender med at være netop blot en plan.
Mangler mål
Desuden er der indlysende mangler i Naturplan Danmark. Blandt andet et uændret, uambitiøst overordnet mål om 10 procent biodiversitetsskov i 2040. Vi siger, der er brug for 20 procent i 2020, mens den internationale målsætning er 17 procent.
Den marine indsats er tynd, da det meste er direktivbestemte indsatser, mens naturgenopretningen af ét stenrev og en undersøgelse af muligheden for at lave en marin nationalpark er uambitiøst.
Målene er således generelt manglende eller for diffuse.
Der er dog konkrete elementer, der kan vise sig at blive gode løftestænger for naturen, når de gennemføres, og hvis de får lov at forblive gennemført - også efter et eventuelt regeringsskifte. Sprøjte og gødskningsforbuddet i §3-naturen er et særdeles konkret skridt i forhold til det, Naturplan Danmark skal: Løfte og sikre vores natur.
Modstanden er betydelig og udstiller, at når det kommer til de helt konkrete og målrettede indsatser, så forstummer mange af løfterne om, at vi alle sammen vil gøre en indsats for vores fælles natur. Modstanden viser også, hvor hårdt et pres der er på naturen, når et erhverv, der råder over 62 procent af arealet, påstår fallit, hvis ikke der også må sprøjtes og gødes i de knap 10 procent beskyttet natur, vi har tilbage. Derfor er gødsknings- og sprøjteforbuddet et særdeles modigt, men også et rigtigt skridt.
Naturen giver sammenhængskraft
Vi er også kommet et godt skridt videre ved, at kommunerne nu får det som en bunden opgave at udpege de arealer, der skal være med til at sikre det grønne danmarkskort. Men også Naturplan Danmarks indlejrede betragtninger over natur, samfund, identitet og sammenhængskraft er afsindigt vigtige, fordi vi gennem mange år har bevæget os bort fra forståelsen af, at vores identitet og livskvalitet er spundet fint, men stærkt sammen med vores natur, og det landskab vi lever i.
Vi ved, at vi alle skal kunne se os selv i udrulningen af Naturplan Danmark. I et tætbefolket, stærkt fragmenteret og voldsomt opdyrket land hviler en succesrig gennemførelse af en sådan plan på ægte folkelig opbakning og medejerskab. Derfor anbefaler vi at starte med en meget rammesat lokal proces – akkurat som den, vi netop med succes har afsluttet i de lokale vandråd.
Vi efterspørger også en bred politisk opbakning til naturplanen, bygget på en lige så bred politisk anerkendelse af, at Naturplan Danmark skal udmunde i en række helt konkrete indsatser, der skal sikre, at vi får en rig og mangfoldig natur tilbage i Danmark.
I Danmarks Naturfredningsforening har vi siden 1999 efterspurgt en samlet plan for Danmarks natur. Derfor er vi i den grad parate til at være med til at løfte og omsætte Naturplan Danmark til at gå fra i dag at være en plan til i morgen at være virkelighed.
BL: Naturplan Danmark er ulovlig ekspropriation
KTC: Det må ikke ende som pæne ord på et papir
