Unge kunstnere: Ambitionerne for billedkunst halter

DEBAT: Kommuner og stat skal have højere ambitioner på billedkunstens vegne. Det gælder både for billedkunstfaget i folkeskolen, kunstakademiernes uddannelser og kunstneres vilkår på arbejdsmarkedet, skriver bestyrelsen i Unge Kunstnere og Kunstformidlere.

Af bestyrelsen i Unge Kunstnere og Kunstformidlere

Hvad skal være på dagsordenen i landets kulturpolitik efter næste valg?

Her et nogle bud fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) – en faglig forening, der arbejder for bedre arbejdvilkår for landets billedkunstnere og kunstformidlere samt en bedre repræsentation af de yngre kunstudøvere.

Vi vil gerne opfordre kommuner og stat til at have højere ambitioner på billedkunstens vegne allerede i folkeskolen: Billedkunst skal ikke stoppe som obligatorisk fag allerede i 5. klasse, det skal være obligatorisk for alle kommuner at have billedkunstskoler med tilhørende krav til undervisningsniveau og undervisere, der skal have rødder i samtidskunsten.

Billedkunst som fag er mere relevant end nogensinde: Vi kommunikerer via billeder og skal navigere dagligt i et voksende landskab af reklamevideoer, kampagner og visuel kommunikation, og at kunne forstå og afkode disse indtryk er essentielt – det kan billedkunstundervisning og kunstformidling! Genindsæt BGK'erne, Billedkunstnerisk Grundkursus på finansloven, og sørg for fra statslig side, at der undervises i billedkunst fra 0. klasse til studentereksamen!

Ubalance mellem kunstakademierne
I Danmark har vi tre kunstakademier. To af dem modtager minimal statsstøtte (f.eks. modtager Det Jyske Kunstakademi én million kroner om året). Det siger sig selv, at det ikke er nok til at holde skindet på næsen, og det afspejler en grov ubalance mellem de tre institutioner.

Kunstnere bliver der uddannet nok af, ikke? Jo, men hvis vi ikke formår at have en attraktiv fødekæde, der fordrer professionel kunstpraksis fra begyndelse til slut, så risikerer vi, at kunstarbejdere søger væk fra Danmark.

Hvis vi i Danmark sætter vores lid til, at kunstnere i høj grad skal uddannes fra udenlandske akademier, kan det ses som et signal til, at vi som land ikke er interesseret i at skabe billedkunst, der har sit udgangspunkt i lokale (set i forhold til det globale) problematikker og samfundsforhold.

Indsigt og højt niveau af billedkunst starter for den største dels vedkommende på kunstakademierne. Uddannelse skal prioriteres for at skabe gode billedkunstnere fra alle samfundslag, som kan skabe højaktuel kunst til og for samfundet. Der bliver ikke færre billedkunstnere af, at kunstakademiernes økonomi stækkes, men bedre billedkunstnere af investering i uddannelse – og det er vel derfor, vi uddanner, i bred forstand?

Arbejde og faglighed skal tages seriøst
I UKK er vi interesseret i, at der også er arbejde, når man kommer ud af akademierne og universiteterne som nyuddannet.

Vi ser en tendens til, at kunstmiljøet er stærkt præget af gratis arbejde eller støttet arbejde i form af løntilskud eller praktik. Der er efterhånden kommet en stiltiende accept af, at scenen delvist bliver holdt i live af midlertidigt gratis/støttet arbejde og midlertidige ansættelser. Men UKK understøtter, at det ikke skal være sådan!

Vi så gerne, at man fra politisk side debatterede problemstillingen om de midlertidige, dagpenge-/kontanthjælps-betingede stillinger og vurderede, hvad de i sidste ende skal føre til. Skal det lede til en egentlig ansættelse, eller ser man det som udelukkende erfaringsskabende?

Der skal findes en løsning, så kunstarbejdere kan se frem til at leve af en faktisk indkomst. Og så institutioner, museer, gallerier, kuratorer, selvorganiserede kunstnere mv. kan beholde den specifikke viden og erfaring, som en person i længerevarende ansættelse har, og ikke se det forsvinde hver fjerde måned, når løntilskudsstillingen slutter. Arbejdet og fagligheden skal tages seriøst.

Flere penge og flere damer
Og til sidst, ja vi kan jo ikke lade være med at nævne det: Flere penge til billedkunsten og flere damer. Det første giver sig selv: Kunst er identitetsskabende og skaber fælles oplevelser, der knytter de danske borgere sammen, ligesom det er medskaber af landets billede, ry og kulturarv hjemme og ude.

Med det sidste henleder vi opmærksomheden til, at der bliver uddannet lige mange billedkunstnere af alle køn fra akademierne, men det kan ikke ses på landets museer og offentlige samlinger. Her kunne man fra politisk side opfordre institutionerne til at se forsyningskæden efter, for kvalitet er der nok af!

Bestyrelsen i Unge Kunstnere og Kunstformidlere består af forkvinde Marie Thams, næstforkvinde Sophia Maria Seitz-Rasmussen samt Natascha Bang Jespersen, Cecilie Bepler, Karen Mette Fog Pedersen og Isis Meander. 

Forrige artikel Nota: Lige adgang til kultur og viden for alle? Nota: Lige adgang til kultur og viden for alle? Næste artikel Kjærsgaard: Den danske sjæl kan gå tabt Kjærsgaard: Den danske sjæl kan gå tabt