Studerende om kulturklippekort: Hvis det ikke er relevant, bliver de unge væk
DEBAT: Et kulturklippekort får ikke de unge til at prøve nye kulturtilbud. Forsøg fra Italien viser, at de italienske unge primært bruger kulturklippekortet til studiebøger og biografbilletter, skriver Emil Bue, studerende på Københavns Universitet.
Af Emil Bue
Studerende på teater- og performancestudier, Københavns Universitet
Inden for de seneste årtier har en række partier luftet idéen om et kulturklippekort, der skal give udvalgte grupper (oftest unge) billigere adgang til kultur. Socialdemokratiet foreslog klippekortet i 2006. Enhedslisten var forbi tanken i 2013, og Alternativet og De Radikale sloges om forslaget sidste år. Kulturen skal gøres økonomisk tilgængelig.
I udlandet har klippekortslignende ordninger været praktiseret i flere år. Brasilien fik Vale-Cultura i 2014, Italien har haft Bonus Cultura siden 2016, og Frankrig indførte Pass Culturel som forsøgsordning sidste år.
Imidlertid er ingen af de danske forslag funderet i resultater fra udlandet. Men nu er der blevet offentliggjort resultater fra Italiens første år med klippekortet, som kan belyse dets reelle effekter.
Klippekortet bliver brugt på studiebøger
I Italien får de unge 18-årige 500 euro på en app, som kan bruges på forskellige kulturaktiviteter. Der er umiddelbart tre bemærkelsesværdige ting ved resultaterne fra den italienske model.
For det første blev 80,6 procent af midlerne brugt på bøger. Den italienske avis Il Post skriver, at der primært er tale om studiebøger, som sandsynligvis ville blive købt uagtet ordningen. Langt størstedelen af midlerne er altså blevet brugt på produkter og aktiviteter, som de unge skulle købe alligevel.
For det andet er forbruget skævt. Lidt over 16 procent blev brugt på koncerter og biografer, mens kun 1,6 procent af midlerne er blevet brugt på teater, ballet, museer og andre kulturelle aktiviteter. Så ønsket om at øge de unges kulturforbrug bredt ser ikke ud til at blive opfyldt.
For det tredje bruger de unge i gennemsnit kun lidt over halvdelen af de disponible 500 euro. De 164 millioner euro, som er blevet brugt i 2017, svarer således blot til 54 procent af det afsatte beløb.
Det handler om relevans
Resultaterne tyder på, at de unge primært bruger kulturklippekortet på det, de kan lide i forvejen, eller det, de er nødt til at købe. Samtidig opbruger de ikke deres klippekort.
De unge italienere bliver således ikke museums- eller teatergængere, bare fordi det er gratis. Hvis kulturen ikke også opfattes som relevant, bliver de væk alligevel.
Man bør være opmærksom på, at man med klippekortet bruger offentlige kulturkroner på at støtte forbrug frem for produktion.
Det kan betyde, at kulturkronerne i stigende grad fordeles til de brede og populære tilbud, mens de mere smalle og nicheprægede tilbud får sværere vilkår.
Man risikerer altså at gøre udbuddet mindre mangfoldigt, så der med tiden bliver færre tilbud at vælge imellem.
Et kulturklippekort gør kulturtilbuddene billigere, men ikke nødvendigvis relevante. De danske partier må derfor tage stilling til kortets formål og til de tilbud, klippekortet skal omfatte.
Følger vi det italienske eksempel, får vi ikke de unge til at prøve nye kulturtilbud. Det bliver blot mere af den kultur, de i forvejen bruger.
Chefredaktør: Kulturlivet er kun ansvarlig for sig selv
Museumsinspektør: Kulturarven påvirkes af nye regler for ophavsret
