Sæt digitale flagskibe i søen!
DEBAT: Danmark savner digitale flagskibsprojeketer, og der er brug for en større investeringslyst og engagement fra statens side. Det mener Lasse Horne Kjældgaard, som er direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab.
Af Lasse Horne Kjældgaard
Direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab
For lidt over et år siden indviede det norske nationalbibliotek det såkaldte bokhylla.no-projekt, der går ud på at digitalisere alle norske bøger udgivet indtil år 2000 og gøre dem frit tilgængelige.
250.000 bøger vil det formidable arkiv indeholde, når det står færdigt i 2017. Næsten lige så mange bøger er der allerede nu adgang til, sammen med meget andet, på det franske nationalbiblioteks digitale arkiv, gallica.bnf.fr, der blev lanceret så langt tilbage som i 1997.
Mindst lige så beundringsværdig er det australske nationalbiblioteks store digitale satsning, som blandt andet rummer et forbilledligt avisarkiv, Trove, der vitterligt er en guldgrube.
Dertil kommer kæmpe projekter som det fælleseuropæiske Europeana og det amerikanske The National Digital Public Library – eller det gigantiske private og ikke helt uproblematiske initiativ, Google Books, der efterhånden har opbygget et arkiv på over 30 millioner indscannede bøger.
Danmark savner digitale flagskibe
På trods af tidlige overvejelser over de store perspektiver og udfordringer i digitaliseringen, blandt andet gjort af Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen helt tilbage i 1999, savner Danmark fortsat digitale flagskibsprojekter af samme omfang og ambitionsniveau som disse udenlandske eksempler.
Som er gået i luften vel at mærke. Nogle af de største danske realiserede initiativer er faktisk udført i privat regi, som for eksempel Politikens og Ekstra Bladets digitale avisarkiver, der rummer næsten to millioner avissider.
Man kan undre sig over den danske tilbageholdenhed, i forhold til hvor langt fremme vi er med digitale løsninger i mange andre, ikke mindst offentlige, sammenhænge.
Og i forhold til de kolossale og indlysende muligheder, som digitaliseringen tilbyder med hensyn til folkeoplysning, uddannelse og forskning, eller i forhold til de lige så åbenlyse negative konsekvenser for den danske kulturarv, som det givetvis vil få at lade stå til.
For mange unge, også studerende, findes tekster ikke, hvis ikke de kan findes og læses via Google. En manglende indsats digital indsats på det kulturelle område vil derfor være lig med kultur- og sprogpolitisk overgivelse til det anglo-amerikanske imperium.
Kræver en dynamisk omstilling
Der er grund til at tro, at Danmark nok skal komme med før eller siden, med investeringslyst fra politikere og med velvilje fra andre involverede, blandt andet forlagene og Copydan. Det er vigtigt.
Men lige så vigtigt er det, at vi fra starten, og ikke mindst fra statens side, gør os de rigtige forestillinger om, hvad projekterne indebærer.
De er dynamiske og kan aldrig blive statiske. Ligesom biblioteker og museer kræver de store hjemmesider, som skal etableres, midler til drift og fortsat udvikling, indholdsmæssigt og i hvert fald teknologisk.
Hjemmesiderne er ikke som bøger, der én gang for alle er udgivet og sat i cirkulation. Snarere er de, og det er en anden metafor, som værktøjer, der både skal vedligeholdes og tilpasses de formål, som vi vil bruge dem til. Også disse formål kan og skal jo udvikle sig over tid.
Faldgruber er der altså, men de er uhyre små i sammenligning med de fantastiske muligheder, som digitaliseringen åbner for.
Biblioteket er et farligt sted for mennesker
DR: Det kulturelle mindreværd
