Operachef: Kunst gør stadig livet værd at dø for
REPLIK: Ægte nærvær i kunsten kan opleves, hvis vi et kort øjeblik glemmer os selv og retter opmærksomheden mod "Den Anden", skriver Claus Lynge.
Af Claus Lynge
Operachef, Opera Hedeland
Søs Marie Serup sætter fokus på kulturlivet i Danmark og mener, at det lever sit eget liv − en slags lukket klub for deltagerne, og at vi i Danmark er forbi det punkt, hvor livet er værd at dø for.
Serup efterlyser mere mod og andet og rejser her den misforståelse, at kunst skal repræsentere andet end sig selv – sat på spidsen. Men det er jo, hvad kunst netop skal. Kunsten er i sig selv blikket på vores samfund, på vores omgang og på vores værdier.
Kunst i en informationsmættet kontekst
Nogle gange falder den for fristelsen til at konkurrere med mediernes prioriteringer. Et eksempel for et par år siden var dramatikeren Lollikes stykke om massemorderen Anders Breivik – et slag i luften, der næppe har sat sig spor nogen steder. Den overvejende del af kunsten udtrykker imidlertid individers placering i en malstrøm af information, symboler, virkelige hændelser eller på en tidslinje, hvor der også trækkes på tidligere tiders blik på virkeligheden.
Kunsten skal desuden positionere sig i en informationsmættet kontekst, hvor det ikkekunstneriske sprog, udtryk, æstetik og andet ofte direkte trækker på kunstens udtryk eller på indirekte måder refererer til kunstneriske udtryksformer.
Publikums blik på kunsten i dag deles mellem at blive forført, opslugt, provokeret på et eksistentielt plan eller at sameksistere med kunstens udtryk ved at indarbejde det i sit dagligliv i form af et vanesæt, der indbefatter jævnlige besøg til koncerter, udstillinger, teatre med videre. Og her med den forventning, at deltagelsen i det sociale også er et stærkt værdisæt i sig selv – og hvor kunsten bliver et fælles tredje.
Forholdet mellem værk og betragter
Kunsten er desuden et af de få områder, hvor et publikum tilbydes andre menneskers erfaring en til en – tit og ofte både i et lødigt, vedkommende og uegennyttigt format. Ikke meget hokus pokus her med strygninger, opstyltet nærhed og forceret nærvær.
Så kunst handler om mennesket og de erfaringer, det gør, og dette udtrykt på mange forskellige måder. Kunst kan konsumeres som en vare, ligesom i et supermarked, men tilbyder først og fremmest sig selv som erfaring og sansning i et utvungent, frit rum mellem værk/kunstner og betragter/publikum. Et øjebliks selvforglemmelse og udlån af opmærksomhed til "Den Anden". For dem, der har oplevet et ægte nærvær i dette krydsfelt, giver livet i høj grad mening før døden.
Søs Marie Serup: Hvad skal vi med kulturen, det billige skidt
Kulturleder: Sæt kulturhusene på dagsordenen
