Musikorganisationer vil sikre bedre kønsbalance: "Det er gået den forkerte vej"

En række organisationer i musikindustien sætter fokus på en skæv kønsbalance i branchen. Organisationerne vil vende udviklingen, der ifølge dem er gået den forkerte vej i løbet af det seneste årti.

Inden 2030 skal uligheden mellem kønnene i musikbranchen være mindre.
 
Det mener fem organisationer, der vil gøre op med ulige løn og en skæv fordeling af de store poster i branchen. Derfor har de formuleret ti mål, som skal være indfriet over de næste ni år.


 
"Ganske simpelt vil vi vende udviklingen, fordi det er gået den forkerte vej i forhold til balancen i de sidste fem til ti år," siger Anna Lidell, der er forkvinde for DJBFA/Komponister og Sangskrivere, til Ritzau.

Organisationerne, der står bag, er DJFBA, Dansk Artist Forbund (DAF), Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populær Autorer (DPA) og Musikforlæggerne i Danmark.

Login