Museumsdirektør: Sig op, Henrik Dahl

Først langede Henrik Dahl ud efter forskere, og nu er det kulturen, der står for skud. LA bør tone rent flag og indrømme, at de er et kulturfjendsk parti, skriver Jane Sandberg.

Kære Henrik Dahl

Mange vil mene, at dine holdninger skal ties ihjel. Jeg abonnerer ikke på den strategi, fordi du er ikke hvem som helst, men en magthaver, hvis holdninger og handlinger har store konsekvenser for de mennesker og institutioner, du angriber.

Som direktør for en kulturinstitution har jeg til gode at forstå, hvorfor du, der er en af de 179 folkevalgte, misforvalter dit ordførerskab for kultur så eftertrykkeligt.

Sidst du langede ud, var det forskere, der stod i din skudlinje. Nu er turen åbenbart kommet til kulturen og kunstnerne.

I et interview i Kulturmonitor.dk udtaler du 29. august, at du og dit parti slet ikke vil tale kultur i den kommende valgkamp.

Dine ord var: ”Vi kommer nok ikke til at bringe noget som helst med”- underforstået, noget om kultur med ind i valgkampens debatter eller kampe om kultur, I gider at kæmpe.

Men hvad er så meningen med at være kulturordfører? Hvorfor overlader du ikke den post til en anden, som har større visioner end dig selv? Du siger i interviewet, at du hellere vil tale beskatning og reformer i en valgkamp. Fair nok, men til trods for at du har 16 ordførerskaber, så er skat faktisk ikke ét af dem.

LA er et kulturfjendsk parti

Eller måske er det ikke alene dig, der mangler engagementet på kulturområdet, men også dit parti.

Måske skulle LA tone rent flag og fortælle vælgerne, at LA er et kulturfjendsk parti, som har valgt at lade kulturordførerskabet hvile i hænderne på – med dine egne ord, hentet fra selvsamme interview – en rindalist.

For dem der har glemt, hvad en rindalist er, så tillad mig at minde om, at en rindalist er imod, at staten yder støtte til kunstnere.

Rindalisters vendetta retter sig især mod de kunstnere, som skaber det smalle og det, som kan være svært at forstå for os nu og her.

Tit i øvrigt – set i bakspejlet – de kunstneriske udtryk, som eftertiden kommer til at værdsætte, fordi kvaliteten og væsentligheden i udsagnene står helt klart med en vis historisk distance.

De udøvende kunstnere er vant til holdninger som dine. Deres hverdag er fyldt med mennesker, som mener, at deres levevilkår interesserer os andre uendeligt lidt.

De er så vant til at blive mødt med forestillinger om, at de bare nasser på os andre, når vi af fælleskassen betaler lidt for deres virke.

Hvordan tror du, at millioner af danskere, som bruger deres sparsomme fritid og surt optjente kroner på at indløse billet til en koncert, en udstilling eller en teateroplevelse, opfatter din ligegyldighed?

Og hvad tror du, at du signalerer over for de udøvende kunstnere, som arbejder under virkelig dårlige vilkår og alligevel skaber store oplevelser for os andre?

Jeg kan godt give dig et par bud, men prøv lige at sætte dig i vores situation. Du kan godt!

Kulturbranchen har betalt højest for coronakrisen

Vi, der arbejder i branchen, er i forvejen dybt frustrerede over, at kunst og kultur er noget, der kun tæller med som en udgift i finansministerens regnemodeller og bliver italesat som ”flødeskum”.

Det så vi også under coronakrisen, hvor min branche var den første, der lukkede ned og den sidste til at blive inviteret ind. Jeg vil vove at påstå, at kulturbranchen betalte en af de højeste priser for samfundssindet.

Vores arbejde har håndgribelig og dokumenterbar værdi i samfundet og for menneskers liv, og derfor er det nedladende, at du omtaler vores arbejde som uvæsentligt og unødvendigt, selvom vi godt ved, at det glæder millioner af danskere.

Men dine ord vejer tungt, for du er trods alt magthaver og med til at bestemme rammerne for vores virke.

Og de mange millioner kulturforbrugende danskere? Mon ikke de vil være kede af, hvis du får magt, som du har agt, at de vil få mindre kultur og dermed færre tilbud at gøre brug af.

Færre udstillinger, tv-dramatik og musikoplevelser. For det gavner at huske, at det er ud af det smalle, at det brede vokser.

Hvis vi ikke havde haft modet til som samfund at understøtte de smalle kunstneriske udtryk, havde vi ikke haft musicals, popmusik og søndagsdrama i tv.

Det er ikke længe siden, at dit parti med din formand i spidsen lancerede ”Du kan godt”-kampagnen. Alex Vanopslagh spørger i indledningen af videoen ”Hvad eller hvem vil du gerne være?”

Med rette kunne man stille samme spørgsmål til dig Henrik Dahl. Hvilken kulturordfører vil du gerne være? Du skylder os et svar.

{{toplink}}

Forrige artikel Lukningen af Detektor skader det demokratiske værn mod misinformation Lukningen af Detektor skader det demokratiske værn mod misinformation Næste artikel Søren Pinds sexforargelse udstiller et moraliserende problem i samfundet Søren Pinds sexforargelse udstiller et moraliserende problem i samfundet