Museum: Fokus på kunst uden for murene

Af Lasse Andersson
Daglig leder og udstillingschef, Utzon Center

Borgerne og med dem politikerne forventer, at museerne fornyr sig og engagerer sig i samfundet.

Det kræver, at institutionerne går i dialog med omverdenen og reagerer på den feedback, de møder. Borgerne er i dag kunder og brugere, som vil aktiveres på egne præmisser. Kulturinstitutioner bliver til funktioner med krav om endnu tættere kontakt med samfundet. Det kan ske såvel inden- som uden for murene.

De fleste museer har oprustet, og dem, der ikke gør det, skal tænke sig godt om. Tendensen går to veje, hvor institutionerne dels udbygger og fornyr sig med afsæt i deres bygninger og samlinger inden for murene med en sådan kraft, at det ikke kan overses.

Andre museer flytter sig samtidigt ud i det offentlige rum og møder brugerne uden for murene. Mit ærinde er ikke at fælde dom over den ene eller anden tilgang, da jeg mener, de skaber en sund mangfoldighed i museumsverdenen, men jeg ved, at det kræver prioriteringer, hvis vi skal komme uden for murene.

Mausolæerne smuldrer
Begge tilgange betyder, at Mausolæerne smuldrer. AROS har Rainbow og er på vej i Next Level, og Louisiana er i kraft af samling, brand, kompetence et eksempel på, at interaktion med samfundet også sker inden for murene. I den anden retning har KØS omdannet Køge og omegn til en stor kunsthal, og KUNSTEN i Aalborg er flyttet på banegården og to go i hele Danmark, mens museet renoveres. Begge er eksempler på en tænkning, der ikke har afsæt i institutionen, men måske mere i funktionen ’kunstliggørelsen’ eller kunstformidlingen i samfundet.

Min analyse er, at modellen inden for murene som AROS, Louisiana og KUNSTEN - når vi returnerer til museet efter ombygning - er den stærkeste forretningsmodel. Jeg har tidligere kritiseret uigennemtænkte museumsudvidelser og vil stadig fastholde den kritik. Men ser man på AROS i dag, så bygger de kunstværker med Olafur Eliassons Rainbow og måske James Turrels værk. For Louisiana gælder, at de udbygger et enestående brand med stor dygtighed i kraft af kompetencer, samling og sted. Begge bygger på en stærk forretningsmodel, der umiddelbart vil holde besøgstallene oppe i skyerne, hvor de understøtter de høje kunstfaglige ambitioner.

Ser man på KØS i det offentlige rum og KUNSTENs To Go program, så sætter de også nye standarder for den kunstfaglige formidling og nedbryder grænserne for museet helt og står blot tilbage som funktionen - kunstformidling. Begge steder med stor succes til følge. KØS møder folk, hvor de er i byrummet og folder byen og kunsten ud side om side. KUNSTEN drager helt ind i hjemmet hos danskerne, og gør dermed hjemmet til museum. Jeg elsker personligt både kunst inden- og uden for murene: Turen i Your Pananorama Rainbow på Aros, Peter Doig og frokost med kig til Øresund på Louisiana eller mødet med Kunstens samling i det private hjem eller byen som kunsthal i Køge.

Forskellige forretningsmodeller
Men jeg ved, det er modellen inden for murene, der vinder i det lange løb, hvis ikke kulturpolitikken har blik for forskelligheden i forretningsmodeller. Når man ønsker nye brugere uden for murene, kræver det en kulturpolitik, der prioriterer og har fokus på forretningsmodeller. Som arkitekturudstillingssted på Utzon Center arbejder vi med det paradoks, at den arkitektur, vi viser, faktisk kun er uden for murene, men vi trækker den indenfor, da det er langt hen ad vejen er her forretningsmodellen findes.

Så mit ønske efter valget er en kulturpolitik, der samlet set sikrer museernes gode grundvilkår. Men som tillige har blik for, at vælger man at bevæge sig uden for murene, så ændres forretningsmodellen.

Naturligvis er der private fonde, der kan støtte, men en forretningsmodel, der ikke har faste mure, betalende gæster, museumsbutik med merchandise og cafe latte på traditionel vis er under pres på ressourcerne.

Men uden for murene åbner museet for et nyt publikum, som ikke er den øvre middelklasse, deres unge, børnefamilien og de velpolstrede seniorer. Det er at vende museernes formålsparagraf mod borgernes hverdag og møde dem med højeste kunstneriske niveau også uden for murene og tælleapparaterne. Dermed bliver museet til funktioner, der har fokus på oplevelsesgørelsen af kunst. Det bliver bare ikke belønnet med cool cash i dag, og det er en udfordring. ”Uden for murene” fortjener kulturpolitisk opmærksomhed.

debat@altinget.dk