Kulturen skal tilbage på den politiske dagsorden

Af Andreas Groth Clausen
Fundraiser hos Det Kongelige Teater

Endnu en gang har kulturens position i vores samfund lidt et knæk. Med udgangen af 2016 skal Center for Kultur og Udvikling (CKU) afvikles. Det blev igen fastslået på Udenrigsudvalgets og Kulturudvalgets høringsmøde onsdag 30. marts.

Selvom Udenrigsminister Kristian Jensen (V) forsikrede, at CKU har gjort et godt stykke arbejde, står han fremadrettet med et væsentligt mindre budget, hvorfor kulturindsatsen må nedskaleres. Udenrigsministeriet vil fokusere på kernen af den opgave, der skal løses.

Denne konkrete situation er meget sigende for den virkelighed, som kulturaktører skal navigere i.  

Kultur fravælges, fordi den ikke er målbar
I takt med at den politiske dagsorden i stigende grad bliver dikteret af vækstpotentiale, effektivisering og instrumentalisering, bliver nytteværdien et mere og mere dominerende aspekt af kulturens eksistensberettigelse. De aspekter af kulturen, der kan måles og vejes, har større legitimitet i den økonomiske samfundsdebat, hvorimod kulturdebattørers åndelige, æstetiske og indre værdibegreber fremstår vage og overflødige, hvilket tydeligt kom til udtryk under høringsmødet. 

Som paneldeltager Otto Brøns-Petersen, chefanalytiker fra Cepos, sagligt argumenterede: “Vi skal give udviklingsbistanden der, hvor den dokumenterede effekt er størst.”

Kulturens effekt er ikke målbar, hvorfor den opfattes som det svageste element af en lang række udviklingsinitiativer og derfor må fravælges i tider, hvor økonomien er under pres.

De fleste kulturaktører og kulturinteresserede vil mene, at præmissen i ovenstående er forkert. Kulturen bør opfattes som fundamentet i et beriget, intelligent og tolerant samfund. Grundstenen for vores selvforståelse, nationale sammenhængskraft og værdisættet, hvorfra vi opfatter vores omverden. Ikke som et politisk redskab, der kan implementeres i gode tider og fravælges i dårlige.    

Skal kulturens nytteværdi italesættes?
Vores egen opfattelse af kulturens positionering i samfundet er dog ligegyldig. Vi står overfor et altafgørende spørgsmål, som vi sammen skal tage stilling til. Skal vi fokusere på at italesætte kulturens nytteværdi og herved risikere at reducere kulturen til et værktøj i politiske løsningsmodeller, eller skal vi stå fast ved kulturens indre og åndelige værdisæt og herved risikere at tabe lydhørhed i den politiske debat?

Jeg vil argumentere for, at der er brug for en koncentreret balancegang mellem de to, hvorved vi formår at italesætte både den nytteværdi, som kulturen har for vores samfund, og den værdi, der er indbefattet i kulturelle og kunstneriske oplevelser.

Det er altafgørende, at vi træder ind i den økonomiske diskussion. Gør vi ikke dette, vil vi fortsat opleve, at vores relevans på den politiske dagsorden bliver indskrænket, som det nu er tilfældet i den danske udviklingspolitik.

Forskning advarer mod at glemme kulturens egentlige funktion
Vi skal dog ikke forfalde til defensiv instrumentalisme, hvor kulturen reduceres til et værktøj for samfundets sociale og økonomiske udfordringer. Gør vi det, vil vi overflødiggøre os selv, idet kulturen vil kunne absorberes i disse samfundsudfordringer.

Den samme observation har Arts & Humanities Research Council netop nået i deres nyligt publicerede forskningsprojekt “Understanding the value of arts & culture.” Det treårige forskningsarbejde konkluderer, at hvis vi glemmer kulturens egentlige funktion, risikerer vi at negligere og undervurdere de centrale aspekter som refleksion, empati og fantasi, der har sit udspring netop her.

Selvom vi er nødsaget til at tale ind i den økonomiske politiske dagsorden, skal vi advokere for, at den samfundsværdi, der opstår med kulturen, er følgevirkninger af selve den kulturelle og kunstneriske oplevelse.

Nytteværdi eksisterer ikke uden kunstnerisk oplevelse
For eksempel både kan og skal vi italesætte, hvor vigtig H.C. Andersen er for vores udviklingspolitik, fordi han har forvandlet Odense til en internationalt anerkendt turistattraktion. Vi skal dog samtidig holde fast i, at årsagen til denne værdi er H.C. Andersens tidsløse og ikoniske litterære værker, der har gjort ham kendt og elsket over hele verden. Nytteværdien er ikke-eksisterende, var det ikke for den kulturelle og kunstneriske oplevelse og kvalitet.

Hvis vi holder fast i denne målrettede argumentation, kan vi vinde indflydelse i de politiske systemer uden at gøre nytteværdien til parameter for, hvornår kulturen er brugbar eller ej.

debat@altinget.dk