Jelveds opsang: Vores sprog mangler æstetik

Der bliver talt meget om “nødvendighedens politik” på både Christiansborg og i medierne i disse år.

Om offentlige besparelser, rationelle prioriteringer, og hvordan vi bedst muligt effektiviserer vores samfund og fælles velfærdsstat.

Det er derimod meget sjældent, at vi via den offentlige debat får lov til at bruge det æstetiske og mere poetiske sprog til at formulere og tolke, hvad den større mening med livet, de politiske beslutninger og hele samfundsudviklingen egentlig er. 

Det mener kulturminister Marianne Jelved (R), som nu går i brechen for det, som hun betegner som “det æstetiske sprog”.

Vi har nemlig brug for den æstetiske dimension i vores tilværelse, så vi kan se os selv i en større sammenhæng, forklarer hun. 

“Hvor det rationelle og ofte økonomisk dominerede sprog kan bruges til at forklare nytteværdien af bestemte handlinger og beslutninger, kan det derimod ikke bruges til at formulere og diskutere meningen med livet. Det kan det æstetiske sprog, og det har vi brug for,” siger kulturministeren.

Brug for æstetisk indpakning
Ideen om det æstetiske sprog udsprang, da Marianne Jelved i sommer var på arkitekturbiennalen i Venedig for at åbne den danske pavillon. 

Det er den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson, der har stået bag det danske bidrag, ”Empowerment of Aesthetics”. Udstillingen fokuserer blandt andet på, hvilken central rolle æstetik spiller i vores moderne verden, og den pointe har kulturministeren taget til sig.

For Marianne Jelved dækker begrebet ”det æstetiske sprog” først og fremmest over måden, vi taler om samfundet på.

”Det skal bruges til at sige noget om, hvad meningen med det hele er. Derfor er jeg eksempelvis rigtig glad for, at Bjarne Corydon (socialdemokratisk finansminister, red.) havde valgt at kalde regeringens finanslovsforslag for ”Et stærkere fællesskab”. Det var i mine øjne et forsøg fra hans side på at bidrage til, hvad han som finansminister mener er meningen med det rationelle, politiske arbejde,” siger Marianne Jelved.

Mangler kunst og kultur i debatten
Derudover dækker begrebet også over de emner, som bliver trukket frem og endevendt i den offentlige debat. 

Ifølge kulturministeren mangler vi grundlæggende den æstetiske dimension i vores hverdag, og derfor er der brug for, at kunsten og kulturen får en mere fremtræden rolle i hverdagsdebatten.

”Går vi tilbage til Guldalderen, interesserede borgerskabet sig umanerlig meget for både videnskaben og for kunsten. Områderne havde lige høj status i samfundsdebatten, og både videnskabsmænd som H. C. Ørsted og kunstnere som H. C. Andersen havde en stærk position i samfundet,” forklarer hun og fortsætter:

”Jeg ærgrer mig i dag over, at kunsten og kulturen ikke i samme grad præger den offentlige debat, men er henvist til nogle bestemte sektioner i aviserne. Det er netop via kunsten, men også filosofien, religionen og mytologien, at vi kan gå i dialog med hinanden og give hinanden stof til eftertanke,” siger hun. 

Handler ikke om regeringens politik
Marianne Jelved erkender, at en del af udviklingen hænger sammen med, at vi lever i en politisk tidsalder, hvor der netop er fokus på at effektivisere så meget, man kan.

En politik, som hendes egen regering har været bannerfører for. 

”Nu er vores uddannelsessystem og plejehjemmene pludselig også blevet en del af det, der skal effektiviseres. Det udspringer af en økonomisk kontekst, og det får folk til at spørge dem selv om, hvad meningen med det overhovedet er,” siger Marianne Jelved og understreger, at det ikke skal tolkes som en kritik af den politik, hendes egen regering har stået i spidsen for.

"Det er jo ikke kun et dansk anliggende. Der er finanskrise i hele verden, og i udenlandske sammenhænge bliver der også talt om "den nødvendige politik". Pointen er bare, at vi skal blive bedre til at starte et andet sted," siger hun.

Ministeren erkender også, at udviklingen skyldes, at vi lever i et informationssamfund, hvor budskaberne skal være hurtige og præcise, og at der derfor ikke altid er plads til store sproglige eller tematiske udskejelser.

Naturlig modreaktion på vej
Kulturministeren tror der, at der helt naturligt vil komme et større fokus på det æstetiske sprog og dimension i den næste tid.

”Hvorfor er det pludselig, at der er så stor efterspørgsel efter Folkemødet i Bornholm? Og hvorfor er det, at Kulturmødet på Mors kan tiltrække tusindvis af mennesker til debatter om kulturen? Der er en længsel og en spejden fra helt almindelige mennesker efter nogle diskussioner og fora, hvor de kan få lov til at se deres liv i et andet perspektiv. Der er mange, som er interesserede i at diskutere, hvad der former vores samfund,” siger ministeren og fortsætter:

”Derudover tror jeg også, at der er mange, som savner at snakke om noget andet end priserne i supermarkedet.”

Hvordan vil du sikre dig, at flere i regeringen tager det æstetiske sprog til sig og indtænker det i deres politikudvikling?

“Jeg kan være et godt eksempel og komme med ideer til, hvordan man kan gøre det. Men som en god pædagog skal man ikke afsløre, hvad man gør. Der skal man bare gøre det.”

Kan man så forvente, at statsministeren vil bruge et mere æstetisk sprog, når hun holder sin åbningstale i oktober?

”Det håber jeg, for trenden er ved at vende. Jeg har også tilkendegivet over for regeringen, at jeg var glad for finanslovstitlen,” siger kulturminister Marianne Jelved.

red@altinget.dk