Jelved: Trusler mod kunstnerisk frihed

Af Marianne Jelved (R)
Kulturordfører 

Er den kunstneriske ytringsfrihed truet? Svaret er ja – mange steder i verden.

Ytringsfriheden er begrænset af diverse love. Man kan altså ytre sig på måder, der gør, at man bliver stillet til ansvar. Injurier, falske anklager og andre nedrigheder er ikke uden videre tilladt. Man kan jo også selv begrænse sin ytringsfrihed, fordi man ikke orker at tage til genmæle igen-igen over for en politisk modstander: Eller fordi man ikke vil såre en anden person og lignende. Det er banaliteter, som vi alle kan støde på.

Det er noget andet med den kunstneriske ytringsfrihed. Her kan man også komme til at stå til ansvar, hvis man går over stregen, jævnfør en lov i et demokrati. Men man kan af totalitære regimer få begrænset sin kunstneriske ytringsfrihed ved ikke at få lov til at offentliggøre sin kunst. Og så mister kunsten sin mening.

Kunst kan skabe ægte dialog
Mennesker har alle dage haft trang til at skabe kunst, der berører og rammer andre, sætter problemer til debat. Det er kunstens væsen, at kunst skal ses og mødes. Kunsten ægger til stillingtagen. Kunst ægger til dialog. Når man er blevet berørt, provokeret, så ser man sig om efter en anden, der også har mødt det værk.

Man må ganske enkelt tale med en om det. Man formulerer sig og får måske lidt mere klarhed over det, der har mærket en. Den anden, der vil dialogen, formulerer sig/svarer igen. Det kan blive det, jeg kalder en ægte dialog, hvor der er en fælles vilje til at nå en fælles forståelse.

Hvis man kan, ellers så kan der være en fælles forståelse om, at man lige netop her ikke kan nå en fælles forståelse. Under alle omstændigheder vil dialogparterne være deltagere i en fælles lære- og erkendelsesproces. Vi kan også kalde det en fælles lære- og dannelsesproces, for man bliver klogere på livet, på verden, på mennesket. Dannelse er menneskets søgen efter mening. Kunsten kan bidrage til at finde en mening.

Trusler mod friheden 
Det er ikke alle herskere lige glade for. Der er kunstnere, der fængsles, sættes i husarrest for sin kunst, der kan underminere det system, der ikke er demokratisk. Der er terrorgrupperinger, der slår ihjel i et demokrati, fordi kunst har generet og provokeret anderledes tænkende.

Det kan få kunstnere til at lade være med at tegne profeten. Det har vist sig, at vores demokratiske verden bliver mindre fri. Det er en trussel for den kunstneriske frihed. Grundlæggende skal vi tage afstand fra den trussel. Og vi skal manifestere demokratiet som menneskets frie ret til at bruge den kunstneriske ytringsfrihed. Ellers er det ikke et demokrati.

Udbred demokratiet 
Hvordan kommer vi så videre og overvinder den trussel? Svaret er enkelt, men svært. Demokratiet skal udbredes. Alle børn skal lære og skal forstå, hvad demokrati er. Og det sker ved at være i et demokratisk miljø i en børnehave og i en skole.

Demokratiet er ikke kun et spørgsmål om flertalsafgørelser. Det er i allerhøjeste grad et spørgsmål om at leve i og vokse op i en demokratisk livsform, hvor den enkeltes ret til at være med i et fællesskab på lige fod med de andre opleves og tilegnes gennem praksis. Det er som at lære et fremmed sprog. Man kan det, når man drømmer på det fremmede sprog, som så ikke længere er et fremmed sprog, men bare et sprog. En demokratisk livsform er tilegnet, når det bare er vores livsform, så man ikke skal tænke på det hele tiden. Så det er ikke lige meget, hvordan vi er sammen. Det har betydning for os alle sammen.

debat@altinget.dk