Forsker: Hvem udvikler fremtidens musiktalenter?
DEBAT: Digitaliseringen har givet kunstnerne bedre muligheder. Men prisen er, at de i højere grad er på egen hånd i forhold til at udnytte dem. Det skriver Rasmus Rex Pedersen, der er ph.d.-studerende på Roskilde Universitet.
Af Rasmus Rex Pedersen
Ph.d.-stipendiat ved Rytmisk Musikkonservatorium og RUC
Musikbranchen har gennemgået en omfattende omstilling til digitale forretningsmodeller.
I første halvår af 2014 kom 82 procent af omsætningen for musikselskaberne fra digitale kilder, og efter mere end et årti med faldende omsætning opvejer væksten i digitale indtægter den tabte omsætning fra salg af fysiske formater. Der er således begrundet optimisme i den danske musikbranche.
Men med digitaliseringen kommer også en fragmentering af musikkens mediebillede, som har stor betydning for musikeres arbejdsvilkår. Dels er det sværere at ramme et stort publikum, da de er spredt over langt flere medieplatforme, og dels har den såkaldte ’demokratisering’ af produktion og distribution ført til en markant øget konkurrence internt mellem musikerne.
Derudover har et årti med faldende indtægter tvunget musikselskaberne til at trimme deres forretning. Færre penge har, helt naturligt, ført til færre medarbejdere og mindre risikovillighed, hvilket især påvirker udviklingen af nyt talent.
Musikerrollen i forandring
Konsekvensen er, at musikerrollen forandrer sig. I stadigt stigende grad forventes musikere at tage hånd om deres egen udvikling – såvel kunstnerisk som karrieremæssigt. Det er på én gang positivt og negativt. Positivt, fordi det potentielt giver musikerne langt større kunstnerisk autonomi at kunne udvikle deres kunstneriske udtryk uden at være afhængige af markedskræfter i dette arbejde. Negativt, fordi det flytter risiko fra selskaber til musikere, samtidigt med at det mindsker musikernes muligheder for professionelt med- og modspil i et langsigtet samarbejde.
Digitaliseringen har med andre ord givet kunstnerne bedre muligheder, men prisen er, at de i højere grad er på egen hånd i forhold til at udnytte dem. For en del musikere er dette ikke et problem, men de fleste har brug for en hjælpende hånd for at forløse deres kunstneriske potentiale.
Nyt syn på talentudvikling
Men hvem tager sig af opgaven med denne langsigtede talentudvikling? Man kan håbe på, at musikselskabernes gryende vækst får dem til at øge investeringen i nye danske kunstnere, men man kunne også forestille sig, at musikuddannelserne kunne spille en større rolle i at omsætte musikalske talenter til markante kunstneriske profiler.
For at leve op til dette, er det imidlertid nødvendigt at gøre op med opdelingen mellem musikuddannelser og musikbranche. Et tættere samarbejde kunne sikre, at det potentielle hul i talentudviklingen, som musikselskabernes krise har skabt, kan bruges til at gentænke den måde, vi uddanner unge musikere, således at digitaliseringens muligheder udnyttes og overgangen fra uddannelse til karriere bliver mere smidig.
Større forståelse for branchevilkår vil i sidste end kunne give unge musikere bedre forudsætninger for at kunne udnytte det opbrud i magtforholdet mellem musikere og musikselskaber, som digitaliseringen har skabt, og forløse deres kunstneriske visioner.
Bibliotekerne skal have et mangfoldigt kultursyn
Barfoed: UnderholdningsOrkestret skal bestå
