Artistforbund: Kun kvinder på plakaten skaber nødvendig debat

Af Lena Brostrøm
Formand Dansk Artist Forbund

Som kunstnerisk leder af Forbrændingen i Albertslund havde Jeppe Skjold nok regnet med omtale og kommentarspor på sociale medier.

Men måske ikke den friske blæst, der ruskede op i de mange sind, i særdeleshed i mandlige borgere, kollegaer og musikere som reaktion på, at spillestedet har valgt udelukkende at sætte fokus på den kvindelige del af de musikalske artister i 2019.

Konceptkoncerter skaber vigtig debat
Men det er lige præcis det, der skal til. Debat, udveksling, nytænkning og blæst om, hvordan vi får et mangfoldigt musikliv.

Forbrændingen har valgt at handle, at prøve et nyt koncept og dermed medvirke til en ny fordeling af musikere på scenen.

Alle kan vist blive enige om, at der gerne må komme flere kvinder på musikscenerne. Men det konkrete tiltag i Albertslund har skabt en reaktion, der ikke er til at overse.

Hvorfor er det så kontroversielt, og hvorfor sætter det temperamenterne i så højt et gear, når nogle rent faktisk sætter sig for at bryde et mønster – en tilstand?

Hvor er risikovilligheden?
Det er så vildt at læse de intense indlæg på Forbrændingens Facebookside, der går imod spillestedets programlægning for næste år.

Men hvor er kritikernes nysgerrighed og risikovillighed? Er det at tage musikken alvorligt at lade kuratering og publikumsudvikling foregå, som det plejer? Hvem vil ikke gerne være en del af branche, hvor der satses, undersøges og udvikles? Jeg vil i hvert fald gerne.

Forandring kræver samfundspres
Mange af de forandringer, vi oplever og historisk set har oplevet i samfundet og i kulturlivet, sker, fordi vi presser på og opdyrker.

For eksempel mandlige sygeplejersker eller fodboldlandshold med kvinder. Nogle vil sige, at tiden tog sig af det. Men det er ikke rigtigt. Nogle gik forrest og VILLE forandringen.

Hvor er det dog befriende, at det for en gangs skyld IKKE er kvinderne selv, der tager initiativet, men en arbejdsgiver!

Ikke tale om forskelsbehandling
De kvindelige hovednavne findes endda i stor mangfoldighed. Og nej, det er ikke forskelsbehandling eller konkurrenceforvridende, at et enkelt spillested lige vender om på kønsbalancen et års tid.

Det er derimod stærkt, at Forbrændingen åbent anerkender, at vanetænkningen alt for nemt sætter ind og gør programlæggerne ’blinde’ for en række kunstnere – i dette tilfælde de kvindelige artister.

Den blindhed betyder, at der er noget musik, der ikke kommer på plakaten, men også at man ikke appellerer til virkelighedens nye publikumsgrupper.

Når Forbrændingen har taget det særlige skridt kun at hyre kvindelige hovednavne, så er jeg sikker på, at de også tænker på mulighederne for at tiltrække et nyt publikum og måske nye koncertformater?

HUNsolo viser vejen til nye ’venues’
Måske har de ladet sig inspirere af HUNsolo – det koncertkoncept, der siden 2016 har trukket fulde huse ved at præsentere en perlerække af kvindelige artister. En ide, der i dag turnerer både i ind- og udland.

Og de utrættelige kvindelige solister, der uge efter uge rejser landet tyndt, fordi de har taget bookingførertrøjen på og selv har opdyrket nye koncertvenues, herunder landets kirker. Nye steder og nye publikumsgrupper. Hurra, der sker noget nu.

Forbrændingens skridt er opmærksomhedsskabende og sætter et nyt fokus på livemusikkens værdi hos publikum.

Opgør med diskriminerende mønster
Måske kan det medvirke til at bryde et virkeligt kedeligt og ubevidst diskriminerende mønster, som kvindelige artister og musikere har levet med trods opråb og hovedrysten.

Måske vil det tiltrække nye gæster på spillestedet. Vi får faktisk en mulighed for at lære noget mere takket være Forbrændingens risikovillighed.

Som branche skal vi risikere noget og være i bevægelse – så tak til Forbrændingen for at fyre op under kedlerne. Respekt herfra for en satsning, som kan vise muligheder for både publikum, spillesteder og kollegaer.

debat@altinget.dk