Filmaftalen skal matche branchens ambitioner

Af Klaus Hansen
Direktør i Producentforeningen

Den mediepolitiske debat er i fuld gang. Aktørerne, inklusiv Producentforeningen, profilerer deres holdninger til de næste 4 års mediepolitik, politikerne sidder i disse uger og forhandler, og vi forventer alle hvid røg inden Sankt Hans.

Til efteråret sætter stort set den samme kreds af ordførere sig igen rundt om forhandlingsbordet for at blive enige om en 4-årig aftale på et andet område under Kulturministeriet, nemlig film og computerspil.

De sidste mange års medieaftaler har båret præg af, at mediepolitikken er en ideologisk kampplads. Vi har set enkelte brede forlig, men typisk har medieaftalerne enten haft rød eller blå slagside. Filmaftalerne derimod har været præget af stor politisk enighed, hvor et overvældende flertal af Folketingets partier har været enige om både økonomiske rammer og kulturpolitiske målsætninger for danske spillefilm, dokumentarfilm og computerspil.

Filmbranchen har opfyldt målene
Branchen har kvitteret og leveret fantastiske resultater ”som tak” for den politiske opbakning.

Dansk spillefilm leverer et godt modspil til amerikanske film med en gennemsnitlig markedsandel på solgte biografbilletter på omkring 30 procent. Salg af spillefilm til hele verden er kultureksport i stor skala, og det er uvurderlig eksponering af Danmark, når vi mod alle odds år efter år får film udtaget til hovedkonkurrence i Cannes og Berlin – og ikke mindst får Oscar-nomineringer og priser, der slet ikke står mål med landets størrelse.

Danske dokumentarfilm leverer også gode kulturpolitiske resultater i et omfang, der rækker langt ud over landets grænser med et hav af internationale priser og Oscarnomineringer. Det er lykkedes at skabe en dokumentarfilmfestival i København, der trækker fulde huse år efter år, og Doxbio udvikler og udvider konceptet ”dokumentarfilm i biografen”.

Politikerne har først meget sent ”opdaget” computerspil, men selv med de foreløbigt beskedne økonomiske og politiske målsætninger, der har været i de sidste to filmforlig, er der blevet udviklet computerspil, der med kombinationen af kreativitet og teknologi på globalt plan har været med til at understrege, at Danmark har et stort kreativt potentiale – også inden for digitale kulturprodukter.

Forudsætningen for, at branchen har overopfyldt de kulturpolitiske mål, har været de økonomiske rammer, som politikerne har givet.

Nødvendigt med økonomisk ramme der matcher ambitionerne
Bagsiden af medaljen er, at dansk spillefilm mangler mellem 40 og 60 millioner kroner bare for at kunne kompensere for de tab overgangen fra DVD til digital distribution har medført – og op til 100 millioner kroner, hvis vi skal op på at producere de 25-30 spillefilm, der er forudsætningen for, at den produktionsmæssige og kreative infrastruktur i filmindustrien kan opretholdes.

Dokumentarfilmproduktion har en meget skrøbelig økonomi - på trods af et interessant potentiale i den digitale distribution - som skal understøttes.

Og med de nuværende 5 millioner kroner om året til støtte til computerspil, så er vi meget langt fra at kunne understøtte det kreative og vækstmæssige potentiale, dansk udviklede computerspil har.

Mens branchen samlet set har leveret det ene resultat efter det andet, så er den samlede støtte, der gives inden for Filmaftalen, ikke fulgt med tiden.

Hoveddiskussionen i forbindelse med den kommende filmaftale bliver derfor, om politikerne fortsat vil kvittere for de høje kulturpolitiske ambitioner med en økonomisk ramme, der matcher ambitionerne.

debat@altinget.dk