EL: Kulturen skal være for alle

Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører 

Når vi ser på økonomien i vores alle sammens kultur, så slår det mig, at det er en meget lille økonomi, som finansieres af det offentlige, mens rigtig mange penge stammer fra de private.

Det handler om milliarder af kroner hvert år, som stammer fra de store firmaer og fonde, som sponsorerer både idrætten og andre former for kultur.

Diverse fonde som Mærsk-fonden, Augustinus-fonden, Realdania osv., der kun giver bevillinger til anlæg, hvor det stiller krav til offentlige penge til driften.

Problemet er, at de private kan bestemme, at elitekunstnere ikke kun kan overleve, men også leve godt – mens den brede del af befolkningen har svært ved at dyrke sin kultur.

Kulturkroner skal gå til alle
Jeg synes, at vi fra statens side skal have del i disse penge og politisk bør bestemme, hvad de skal bruges til. De private penge bruges til mursten og til elitekunstnerne. Jeg vil godt have, at pengene skal bruges til at aktivere os alle til at udøve en del af kulturen.

Jeg mener ikke, at vi skal bestemme, hvilken form for kunst, som er den gode eller den dårlige. Jeg kan selvfølgelig personligt synes, noget er god kunst, og noget andet er dårlig – eller i hvert fald kedelig.

Men jeg skal ikke dømme kunsten. Bortset fra det går jeg ind for, at kultur ikke bare skal være passivt, men aktivt, så vi alle skal deltage så vidt som muligt.

Jeg går med andre ord ind for, at vi også politisk skal give så mange som muligt muligheden for at udøve deres kultur – hvad enten det handler om en åben scene eller gadeidræt eller dilettantforestillinger.

Desuden synes jeg også, at vi bliver nødt til at skubbe dem, som ikke deltager i kulturen.

Det handler om 10 procent af befolkningen, det handler om nogle af de fattigste og uden uddannelse, som aldrig deltager i kulturen eller går på teater eller på museum.

Filmloven er ikke konkurrenceforvridende
Det næste efterår skal vi i gang med at revidere filmloven, bogloven og højskoleloven, og så håber jeg selvfølgelig på, at vi igen skal forhandle finansloven for 2014.

Når vi snakker om filmloven, så bliver det store diskussionspunkt, om vi også i fremtiden kan støtte de små biografer.

Problemet er, at EU vil blande sig, fordi de store biografer med Nordisk Film i spidsen har brokket sig over, at den kommunale støtte til de små lokale biografer er en form for konkurrenceforvridning.

Er der nogen, som tror på, at der er en konkurrence mellem Palads og Cinemaxx på den ene side og mellem Gladsaxe og Ishøjs biografer på den anden side? Nej, det er for langt ude.

Og når man ser på de store biografer, har de det jo ikke så dårligt endda. Eksempelvis havde Nordisk Film sidste år et overskud på 132 millioner kroner.

Højskolerne som en genvej til arbejdsmarkedet
Når vi snakker om bogloven, så handler det jo om modstand mod liberalisering. Det er jo godt nok, at alle inden for branchen – forfattere, forlæggere og boghandler – er modstandere af liberalisering. Men på den anden side er det kun os, som står for faste priser, så det bliver op ad bakke.

Når vi snakker om højskoleloven, så tror jeg vi kan komme igennem med nogle forbedringer, så vi kan være med til at vende udviklingen fra nedgang til opgang.

Vi skal bruge højskolerne til at give eleverne en forsmag på alle former for kultur – kunst, håndværk og sport.

Og min lille mærkesag handler om, at de arbejdsløse skal bruge højskolerne i stedet for den dårlige tvangsaktivering.

Jeg håber og tror på, at højskolerne er åbne for de mange, som i dag er relativt langt fra arbejdsmarkedet og som kan bruge et højskoleophold som et skridt fremad på vejen til at blive en del af arbejdsmarkedet.

Der er nok at gå i gang med på kulturens område. Det er jo en meget vigtig del af livet, at vi alle kan være en del af kulturen – både som nydere, men ikke mindst som ydere.

debat@altinget.dk