Have: Erhvervspartnerskaber skal sikre kulturlivet

Af Christian Have,
Kreativ direktør i Have Kommunikation

600 millioner kroner. Så mange penge har Kulturminister Bertel Haarder lagt op til, at der skal spares på kulturområdet over de kommende fire år.

Allerede inden denne udmelding var der god grund til at gruble over, hvordan man fra politisk side vil garantere en udvikling af kulturlivet, institutionerne og festivalerne, når disse allerede er under stærkt pres i forhold til overhovedet at kunne løbe rundt rent økonomisk.

Med Haarders forslag er behovet for nytænkning således kun blevet endnu større. Det bliver netop en afgørende opgave for Haarder og ministeriet at sikre, at der vil være midler til både drift og udvikling. Er der ingen udvikling, så stagnerer området og ender i stedet med at blive afviklet. 

Maksimum er snart nået publikumsmæssigt
Den oplagte mulighed er at se på, hvordan man kan tjene flere penge på kulturen ved at øge egenindtægten og publikumstallene. Men danskerne har allerede et stort kulturforbrug, og spørgsmålet er, om ikke det snart har nået sit maksimum.

I Danmark har vi heldigvis en lang række fonde, som allerede har påtaget sig et stort ansvar, og som afgjort er med til at drive en udvikling, der er yderst vigtig for dansk kulturliv. Men der er også grænser for, hvor stort et ansvar, vi som samfund kan forvente, at de vil tage.

Når det offentlige samtidig sender et kedeligt signal om store besparelser, bliver det samtidig rimeligt at spørge, om dette ikke vil påvirke fondenes motivation for at fortsætte med at støtte i det omfang, de aktuelt gør. 

Traditionelle sponsoraftaler hører en svunden tid til
Fra et politisk synspunkt må en afgørende del af løsningen derfor ligge i at skabe bedre rammevilkår for etablering af nye partnerskaber mellem kulturen og erhvervslivet.

For midler skal der til, og det private erhvervsliv er både en stærk økonomisk ressource og en indholdsmæssigt interessant og relevant partner for kulturaktørerne. Hvis, vel at mærke, samarbejderne etableres på en måde, så begge parters formål og interesser tilgodeses.

De traditionelle sponsoraftaler eksisterer naturligvis stadigvæk, men de vil ikke have nogen afgørende betydning fremover. Der var engang, hvor det var attraktivt for virksomheder blot at få VIP-billetter og blive krediteret på diverse plakater og merchandise. Men dette koncept tilhører en svunden tid. Det er ikke sådanne foranstaltninger, der vil bidrage til øget vækst på kulturområdet. 

Bæredygtige partnerskaber skal der til
Tiden er en anden i dag. Den teknologiske udvikling, nye adfærdsformer blandt publikum og en ny samfundsmæssig virkelighed har grundlæggende ændret præmisserne. 

Derfor skal der udtænkes, udvikles og indgås bæredygtige og længerevarende partnerskaber mellem erhvervslivet og kulturen, og ikke bare hurtige løsninger. 

Den pågældende virksomhed skal kunne spejle sig selv i kulturen. Partnerskabet skal være meningsfuldt, og det skal underbygge virksomhedens historie, værdier og overordnede vision for sin færden i verden.

Samtidig skal kulturaktørerne også føle en oprigtig lyst til at lade deres virke indgå i en virksomheds univers. Det gode partnerskab med erhvervslivet føles ikke som at sælge ud.

Tværtimod føles det som en unik mulighed for at få sine idéer, tanker og budskaber ud på nye og innovative måder. Til modtagere, der måske aldrig ville have stiftet bekendtskab med dem ellers. 

Fokus på værdifællesskaber og gensidig tillid
Således er det frem for alt værdifællesskabet og den gensidige tillid, der skal bære det gode partnerskab, hvis der skabes en win-win-situation for kulturlivet og erhvervslivet.

Det er af afgørende betydning, at begge parter forstår dette. Én ting er de forbedrede rammevilkår, som man fra politisk side kan skabe, men skal succeserne skabes, kræver det oprigtig forståelse, tillid og engagement fra både kulturaktørerne og virksomhederne.

Sådanne partnerskaber mellem kulturen og erhvervslivet løser naturligvis ikke kulturens økonomiske udfordringer i sig selv. Men de kan kombineres med en indsats for at øge egenindtjeningen og publikumstallene i det omfang, det lader sig gøre rundt omkring på kulturinstitutionerne.

Og såfremt fondene samtidig kan motiveres til fortsat at yde deres vigtige indsats – trods de offentlige besparelser – er der grund til at tro på, at der kan skabes et økonomisk fundament for kulturlivet, der også vil medføre den altafgørende udvikling af området. 

De bedste og mindst udnyttede ressourcer
Der er et vigtigt momentum i øjeblikket. Ikke kun i Danmark, men i store dele af Europa. Et momentum, der er opstået, fordi man har indset, hvordan kulturen kan være en betydningsfuld løftestang for et samfunds øvrige sektorer. 

Særligt derfor er det ekstra uheldigt med de politiske vinde, der nu blæser herhjemme. Kulturen genererer nemlig et sjældent stort afkast for en samfundsmæssigt meget lille investering.

Der er dermed ingen tvivl om, at kulturen var bedst tjent med slet ikke at blive skåret i. Men hvis det er sådan præmisserne er, må der tænkes nyt. Og de bedste og samtidig mindst udnyttede ressourcer netop nu ligger uden tvivl i partnerskaber mellem kulturen og erhvervslivet.

debat@altinget.dk