Digitaliseringen udfordrer danske medier
PANELDEBAT: Vi oplever i disse år en stille, men gennemgribende revolution af vores mediekultur. Og den går hurtigere, end de fleste havde forestillet sig for bare fem år siden. Sådan lyder det fra Ib Bondebjerg, professor i film- og medievidenskab.
Af Ib Bondebjerg
Professor i film- og medievidenskab, Københavns Universitet
De mest centrale institutioner og platforme i den gamle analoge kultur var bogen, avisen, tidsskriftet, filmen og biografen, broadcast-tv og radio.
Men det, der sker i disse år er et skred over mod en digital platform for alle disse traditionelle medier. Nu læser et stigende antal af os bøger, aviser og tidsskrifter online, vi abonnerer på flere nyhedstjenester også af udenlandsk karakter, og vi køber bøger, film og tv online i forskellige digitale formater.
Den digitale globalisering
Kigger vi på film og tv, er forandringerne på sigt meget store. Digitaliseringen skubber til udviklingen på to måder: Globale spillere som f.eks. Netflix, HBO, Amazon, Google og YouTube er blevet markante elementer i danskernes daglige mediebrug.
Digitaliseringen gør, at det ikke længere er afsenderen, der bestemmer, hvad vi skal se hvornår. Vi bliver i en hvis forstand vores egen biografdirektør og kanalchef. Men de nye, digitale, globale spillere er jo også direkte konkurrenter til de nationale medier, og det er de i mere end en forstand.
Netflix og HBO Nordic går ind og tilbyder et katalog af både internationale og danske spillefilm, dokumentarfilm og tv-serier. Men det er allerede nu klart, at de også gerne vil være indholdsproducenter, endda gerne i samspil med de lokale medieproducenter, som vi har set i Norge og nu også i Frankrig. Vi ved, at Amazon og Google både har de økonomiske muskler og intentionen om at gøre det samme. På sigt får vi altså en betydelig globalisering af både distribution og produktion.
De nationale distributører og indholdsproducenter må følge med i denne udvikling. Uanset digitaliseringen og globaliseringen skal der produceres indhold til de forskellige platforme, og vi kan ikke forvente, at de globale spillere kan eller vil overtage en førende rolle i Danmark. De går efter større regioner, måske Skandinavien, men i hvert fald Europa. EU bliver i fremtiden meget vigtig for den nationale kulturpolitik.
Kontinuitet og forandring
Biograferne klynker for tiden, men problemet er, at de ikke synes villige til at flytte sig i forhold til den digitale udfordring. Hele diskussionen om vinduer og hold back trænger til et grundigt eftersyn.
DR og TV 2 er også udfordret, for færre og færre af os vil i fremtiden se kanaler og programmer i et flow på bestemte kanaler. Vi vil se programmer, hvor vi kan finde dem. DR og TV 2 må blive online kanaler, hvor man kan vælge at se, hvad og hvornår man vil. DR TV er godt på vej i den retning. Strategien med mange, målrettede kanaler til bestemte publikumsgrupper har nok en begrænset levetid.
Men man tager samtidig fejl, hvis man tror, at hele denne udvikling helt vil fjerne grundlaget under de traditionelle medier og platforme. Bogen vil fortsat eksistere i flere former, avisen vil også, det samme gælder biografen og broadcast-tv.
Men de traditionelle medier vil udvikle en langt stærkere og mere omfattende digital form, som vil være den, som det største forbrug ligger på. Men ligesom den levende musik og scenekunst har overlevet, vil også filmen og tv-dramatikken gøre det. Men det kræver en stærk politisk indsats nationalt og i EU at sikre, at det sker på en måde, så vi bevarer vores kulturelle mangfoldighed.
V: Eurovision var en fejltagelse
Dannelse i digitaliseringens tidsalder
