Dansk Musiker Forbund: Sexisme-dokumentar er et kraftigt wakeup call

Det er meget tydeligt, at det endnu en gang er de asymmetriske og ulige magtforhold i branchen, der med udgangspunkt i status og anerkendelse gør det muligt for enkelte aktører at lave grænseoverskridende handlinger med sexistiske motiver, skriver Thomas Sandberg.

Efter at have set de to dokumentarudsendelser ”Sexisme i Musikbranchen” er jeg dybt rystet over, hvad der bliver blotlagt af vidnesbyrd og beretninger om oplevet grænseoverskridende og sexistisk adfærd.

Det er både modigt og vigtigt, at deltagerne i udsendelsen står frem, og det er lige så vigtigt at vi alle slutter op med fuld støtte og opbakning.

Desværre er det ikke ny viden. Adskillige rapporter dokumenterer, at der er et stort problem.

Sexismen i musikbranchen er strukturel og findes i hele branchen. De to aktører fra DR-dokumentaren er eksempler på en kultur, som vi ikke skal acceptere.

Men vores problemer i branchen er for store og vigtige til at handle om enkeltpersoner.

Et ordentligt wakeup-call

Dokumentaren er endnu et kraftigt wakeup-call til os alle i organisationerne om, at vi er langt fra målet om en inkluderende musikbranche, hvor der er lige adgang for alle uanset køn eller seksualitet, og hvor respektfuld adfærd er et fælles og umisforståeligt credo for alle aktører.

Hver gang vi konfronteres med den skæve kønsfordeling og den sexistiske kultur i musikbranchen, bliver det tydeligt, hvordan de prekære og udsatte arbejdsforhold, som langt de fleste arbejder under, danner et giftigt grundlag for både magtmisbrug og efterfølgende tavshedskultur.

Det er nemlig meget tydeligt, at det endnu en gang er de asymmetriske og ulige magtforhold i branchen, der med udgangspunkt i status og anerkendelse gør det muligt for enkelte aktører at lave grænseoverskridende handlinger med sexistiske motiver.

Når kapitalen udgøres af de enkelte aktørers følelsesmæssige passion for musikken med den personlige integritet som valuta, er det starten på en farlig glidebane, der stiller store krav til den struktur og kultur, som danner omridset.

{{toplink}}

For hvad skal et ungt menneske, der er på vej ind eller ny i branchen, stille op overfor en ældre, erfaren og anerkendt aktør, der med venlighed, smiger og hjælpsomhed får navigeret sig helt ind i det følsomme tillidsrum, hvor overgrebet kan ske nærmest umærkeligt?

Hvor har jeg svigtet?

Jeg bliver ramt meget hårdt af disse beretninger og må tvinge mig selv til at reflektere over, hvor mit ansvar har svigtet i forhold til at dæmme op for forekomsten af denne adfærd.

En adfærd, som jeg ikke selv direkte har været vidne til, men det slår mig alligevel, om der mon er signaler eller tegn, som jeg burde have været opmærksom på og derefter handlet.

I Dansk Musiker Forbund har vi dygtige rådgivere og jurister, der er uddannede til netop dette område. Dem kan vores medlemmer altid ringe til.

Derudover har vi sammen med 15 andre organisationer dannet et netværket 'Trygt Rum,' hvor en anonym rådgivningstelefon kan rådgive de personer, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd.

Her har vi også udgivet en handleguide til, hvordan man bør reagere, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd. Den er et adfærdskodeks for branchen, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har efterlyst. Nu skal vi bare bruge den.

I 'Trygt Rum' netværket har vi givet hinanden håndslag på at vi skal stå endnu tættere sammen om at løse disse meget vigtige udfordringer i fællesskab og gerne med politisk støtte om nødvendigt.

Vi skal have en musikbranche med lige adgang på lige vilkår for alle, med en sund og givende omgangsform baseret på respekt for mangfoldigheden.

{{toplink}}

Forrige artikel Radar efter udpegning af regionale spillesteder: Vores skæbne er delvist i hænderne på politisk handling Radar efter udpegning af regionale spillesteder: Vores skæbne er delvist i hænderne på politisk handling Næste artikel IDA: Hvis vi vil bevare vores kultur og sprog, skal vi udvikle danske sprogmodeller IDA: Hvis vi vil bevare vores kultur og sprog, skal vi udvikle danske sprogmodeller