Danseteater: Samarbejde kan tiltrække nyt publikum

Af Tim Rushton
Kunstnerisk leder og koreograf ved Dansk Danseteater

”Can theatre exist without an audience? At least one spectator is needed to make it a performance” (Grotowski 1968).

Publikum er scenekunstens livsnerve – dets raison d’être. Uden dem eksisterer der ikke nogen scenekunst.

Og i kraft af at kultur- og oplevelsesudbuddet er stødt stigende, og publikums medie– og kulturvaner synes mere komplekse, står kulturinstitutionerne over for en stor udfordring, når det gælder om at skabe meningsfulde oplevelser, der kan brænde igennem. Dansk Danseteater har derfor gennem en årrække prioriteret kunstneriske samarbejder, og vi oplever, at de både genererer nye publikummer og øger værkernes kunstneriske kvalitet.

Samarbejder skaber publikumssynergi
Jeg ser det som en nødvendighed for scenekunstens videre udvikling, at kulturinstitutioner og kunstnere indgår samarbejder på kryds og tværs. Sammen med andre kulturinstitutioner kan vi skabe kunst, der rækker ud over den kunstart, vi selv mestrer.

Det styrker både værket og publikumsoplevelsen. I det store perspektiv betyder det, at Danmark kan gøre sig bemærket både herhjemme og i udlandet med tværæstetiske forestillinger. Co-produktionerne kan være både tids-og ressourcekrævende, men de er værdifulde, fordi de afføder nye publikummer. Det ved vi, fordi Dansk Danseteater til alle vores forestillinger laver kvantitative publikumsundersøgelser, som bekræfter dette.

Nye publikummer i teatermørket
Når Dansk Danseteater laver co-samarbejder, introducerer vi vores kernepublikummer for andre og nye kunstarter, og vores samarbejdspartnere introducerer deres kernemålgruppe for moderne dans. På den måde får vi fat på de kulturforbrugere, som har en reel interesse for kunst og kultur.

Til januar 2016 får Dansk Danseteater premiere på ’Stravinskijs Ildfuglen’ – et co-samarbejdsprojekt med Teater Republiques kunstneriske leder Martin Tulinius og CPH Phils musikchef Uffe Savery, der både vil kombinere dans, skuespil, et live symfoniorkester og videokunst.

Vores version af Ildfuglen samler flere af de moderne kunstarter, præcis som Ballets Russes og komponisten Igor Stravinskij gjorde det i begyndelsen af det 20. århundrede. Projektet er et godt eksempel på, at kunstneriske samarbejder skaber et publikumsmæssigt vadested, hvor samarbejdsparterne kan drage fordel af hinandens kernepublikum, som en slags smagskultivering.

Utraditionelt samarbejde
Co-samarbejde er også i fokus, når Dansk Danseteater hver sommer afvikler Copenhagen Summer Dance.

Aftalen kom i stand efter en premiere, hvor jeg talte med den tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen. Hun var begejstret for dansen og ville rigtig gerne låne os Københavns Politigård. I 11 år har politiet generøst givet os lov til at danse i søjlegården, og gennem årenes løb har vi videreudviklet ideen til resten af Norden under navnet Nordic Summer Dance med dans i Sverige, Finland og Vilnius.

Her har jeg mulighed for at præsentere smagsprøver på moderne dans og ballet for nye publikummer, som ofte aldrig har set dans før. Arrangementet er gratis og har vist sig at nedbryde nye publikummers emotionelle, intellektuelle og kulturelle barrierer over for dans, blandt andet fordi eventet ikke kræver nogen forudsætninger for at dukke op.

Derudover prioriterer vi, at publikum tages i hånden hele vejen rundt; i formidlingen af dansen, i programteksten og i måden, vi servicerer publikum på. Alle disse tiltag har vist sig at gavne publikumsoplevelsen.

Mangfoldig publikumsammensætning 
Som kunstnerisk leder og koreograf for Dansk Danseteater i godt 14 år har det tværfaglige arbejdet fyldt meget. Det vil sige, at en stor andel af kompagniets produktioner har haft sit afsæt i at bygge bro mellem flere kunstarter som dans, musik (både klassisk, jazz og elektronisk), malerkunst og design.

Jeg har arbejdet sammen med kunstmaler Michael Kvium, Trentemøller, Athelas Sinfonietta, modedesigner Henrik Vibskov, Østre Gasværk, Tivolis Balletskole, jazzsangerinde Carloline Henderson med flere. Samarbejdet med disse vidt forskellige institutioner og kunstnere har betydet, at Dansk Danseteaters publikumssammensætning i dag er yderst mangfoldig.

Jeg mener derfor, at der er behov for, at danske kulturinstitutioner prioriterer samarbejder, så kunsten og kulturen fortsat kan blomstre og udvikle sig. Flere kunstneriske co-projekter vil simpelthen betyde, at vi både styrker værkernes kvalitet og optimerer publikumsoplevelsen.

debat@altinget.dk