Børnerådet: Filmaftalen skal sikre børn og unges digitale dannelse

Af Per Larsen
Formand for Børnerådet

I foråret – op til medieforhandlingerne – slog flere af kulturordførerne fast, at der er brug for at se på den lovgivning, der skal beskytte børn og unge, når de bruger medier på forskellige platforme. Der var også bred enighed om, at oplysning og vejledning til forældre, fagfolk og børn og unge er vejen frem, hvis vi vil sikre, at børn og unge bruger medierne sikkert og kompetent.

Og der er god grund til at satse på en bedre lovgivning, oplysning og vejledning. Flere undersøgelser peger nemlig på, at børn og unge ikke er klædt godt nok på til at bruge medierne sikkert og kompetent. Danske børn har eksempelvis oftere end andre europæiske børn dårlige oplevelser forbundet med deres medieforbrug.

Næsten halvdelen af de 13-årige danske unge har oplevet noget ubehageligt på nettet, og lige så mange har set billeder med seksuelt indhold på nettet. Danske børn ligger i front i Europa, når det handler om at blive mobbet online, og hver tredje 13-årige har ikke talt med nogen om de ubehagelige oplevelser, de har haft på nettet.

Og det er altså nu, ordførerne får mulighed for at vise, at de mener, hvad de siger. For det er nemlig i filmaftalen, at pengene til at styrke Medierådet for Børn og Unge skal findes.

Råd og vejledning er altafgørende
Medierådet er et statsligt råd under Filminstituttet, der i dag står for at aldersmærke film i biografen og på dvd. Derudover arbejder Medierådet bredt for at sikre børn og unges digitale dannelse og oplyse om unges brug af medier. Problemet er bare, at arbejdet med den del, der handler om digital dannelse, foregår for EU-midler, der gradvist er ved at falde bort. Derfor vil der inden længe kun være midler til at aldersmærke film i biografen og på dvd, hvis ikke Medierådet får en saltvandsindsprøjtning gennem filmaftalen.

Enhver, der følger med i børn og unges mediebrug, er enig i, at der generelt er behov for mere viden om og forståelse for den digitale verden, vores børn lever i. Som samfund, som institutioner og som forældre har vi et ansvar for at hjælpe vores børn med at færdes i den digitale verden. Men mange voksne føler ikke, at de er klædt godt nok på til at tage snakken om fx beskyttelse af privatliv og sikkerhed på nettet.

Derfor er det både børn og voksne, der har behov for råd og vejledning om børn og unges brug af nettet, film, tv og spil. Ikke kun i form af mærkningsordninger, der er en super vejledning for forældre – særligt til de lidt yngre børn – men også i form af direkte vejledning, guidelines og undervisning af fagfolk. Og der er behov for en stemme i den offentlige debat, der på baggrund af den nyeste viden kan komme med anbefalinger og retningslinjer i forhold til børn og unges brug af medier, så vi almindelige borgere kan få hjælp til at finde hoved og hale i de mange debatter om snapchat, sociale medier, computerspil og mobilbrug.

Politikerne må tildele resurserne
Medierådet for Børn og Unge har ekspertisen, men desværre har de ikke resurserne til at løfte den kæmpe opgave, det er at være videnscenter på dette vigtige felt. Og det kræver resurser og ikke bare politisk velvilje – for eksempel bruger svenskerne årligt 19 millioner svenske kroner og nordmændene 55 millioner norske kroner på deres tilsvarende institutioner, Statens Medierådet og Medietilsynet.

Både de Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne varslede i foråret, at de var klar til at give medielovgivningen og den vejledning, vi tilbyder børn, unge, forældre og fagfolk, et kritisk eftersyn. Dertil kan jeg kun sige: Nu har I chancen. Problemerne står i kø, og første skridt i retning af at løse dem er ved at tilføre Medierådet for Børn og Unge flere resurser, så vi fremover kan satse på vejledning, oplysning og delvist afskærmning de steder, hvor det er muligt og relevant.     

debat@altinget.dk