Biografer: Skæbnetime for dansk spillefilm

Af Kim Pedersen 
Formand, Brancheforeningen Danske Biografer

Fredag den 10. oktober lyder startskuddet for de politiske forhandlinger om Filmaftale 2015-2018.

Det er ingen overdrivelse at påstå, at rigtig meget står på spil i denne omgang.

Man fristes ligefrem til at kalde det en skæbnetime for den stolte danske spillefilmstradition, som gennem årene har tryllebundet millioner af biografgængere og har været en ambassadør for Danmark i udlandet, når international prisregn er væltet ned over danske skuespillere og filmskabere.

Netflix og Yousee må frem med pengepungen
Men den danske spillefilmssektor mangler penge, for at kunne oppebæres på nuværende kvalitative og kvantitative niveau.

Problemet er, at home entertaiment-sektoren ikke længere genererer tilstrækkelige indtægter. Den indtægt, producenterne fik fra de fysiske dvd’er, er ikke blevet afløst af en tilsvarende indtægt fra de digitale medier, da udbyderne af disse (f.eks. Netflix og Yousee) vil betale alt for lidt for indholdet.

Prissætningen på de nye digitale medier på internettet er desuden dikteret af illegale siders tilbud om gratis adgang til filmene. 

Kan ikke sammenlignes med musikbranchen
Mange har råbt "nye forretningsmodeller" og opfordret filmens verden til at gøre som musikbranchen.

Et forståeligt rationale for lægmand. Men film- og musikbranchen tåler ingen sammenligning, og filmindustrien kan ikke bruge musikbranchens erfaringer til noget som helst.

Der er rigtig mange årsager til, at film- og musikbranchen ikke kan sammenlignes: Blandt andet er der gigantisk forskel på produktionsprisen på en spillefilm og en sang.

Og så er film- og musikbranches grundlæggende forretningsmodeller i øvrigt vidt forskellige. Musikbranchen har aldrig opereret med vinduer, dvs. den periode, der går, fra en film har premiere i biograferne, til den udsendes på dvd/blu-ray. Det har filmbranchen til gengæld, og det har været en tordnende succes. Selv Det Danske Filminstitut anerkender vinduernes fortsatte nødvendighed for filmbranchen. 

En af talrige muligheder, som er blevet bragt til forhandlingsbordet, er afkortning af biografernes vindue. Men ikke alene bidrager biograferne med det største beløb til dansk film, af alle platforme - enhver afkortning af eksklusivitetsperioden vil også betyde en mindre indtægt fra biograferne. Med andre ord vil en afkortning af vinduet blot flytte transaktioner fra biograferne, der betaler en høj afgift pr. tilskuer, til digital home entertainmet, der betaler forsvindende lidt pr. seer.

Nye højder for pirateri 
Samtidig vil pirateriet nå nye højder, når filmtyve får endnu tidligere adgang til filmene. Der er nemlig ikke pirateri på danske film, så længe de går i biograferne. Pirateriet starter først den dag, filmene bliver tilgængelige i digitale kopier på home-entertainment, og det er den dato, nogen nu vil flytte endnu tættere på filmens biografpremiere.

Biograferne er oprigtig bekymrede for den fremtidige bæredygtighed af danske spillefilm i vort lille bitte sprogområde.

For hvad nu, hvis der slet ikke findes nogen forretningsmodeller, der kan skabe grundlag for spillefilmsproduktion i Danmark? Skal vi så bare kaste håndklædet i ringen og overlade biografernes lærred til amerikanske film?

Såfremt der fortsat skal oppebæres en spillefilmsproduktion i dette land, på nuværende kvalitative og kvantitative niveau, må staten øge sin støtte og/eller teleoperatørerne hjælpe til. Der er ingen anden udvej.

Til gengæld har danskerne aldrig i historien haft så billig adgang til danske film.

Det hele hænger sammen.

Vi skulle jo nødig havne i en situation, hvor den stolte danske spillefilmsproduktion bliver reduceret til billige tv-film og reality- og gameshows.

De store tabere i det spil bliver de millioner af danskere, som hvert år lader sig fornøje af danske spillefilm på den ene eller anden platform.

 

debat@altinget.dk