Alex Ahrendtsen forlænger sin orlov

ORLOV: Alex Ahrendtsen (DF) er fortsat sygemeldt. Hans afløser, Pernille Bendixen (DF), fortsætter nu efter planen frem til sommerferien.

Dansk Folkepartis kultur-, medie- og folkeskoleordfører er ikke på vej tilbage til Christiansborg lige foreløbig.

Alex Ahrendtsen sygemeldte sig 3. december sidste år med stress.

Senere samme måned lød meldingen, at han ville være tilbage i midten af januar.

Nu oplyser Dansk Folkepartis presseafdeling imidlertid, at Alex Ahrendtsen fortsat er sygemeldt, og at stedfortræderen, Pernille Bendixen, fortsætter ”frem til sommerferien”.

Partiet oplyser ikke yderligere om sygemeldingen. I Alex Ahrendtsens fravær varetages hans kultur- og medieordførerposter af Pernille Bendixen, mens partifællen Jens Henrik Thulesen Dahl fortsætter som skoleordfører.

Forrige artikel Pia Kjærsgaard-portræt afsløret: Pia Kjærsgaard-portræt afsløret: "Det er en utrolig ære" Næste artikel Kommunerne betaler en stadig større andel af de samlede kulturudgifter Kommunerne betaler en stadig større andel af de samlede kulturudgifter