Globalisering og digitalisering udfordrer dansk film

Af Ib Bondebjerg
Forsker på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Danmark er et lille land med et sprog, som kun vi taler. Derfor burde det egentligt ikke være muligt for os at opnå den både nationale og internationale succes, som både dansk film og tv oplever i øjeblikket.

I betragtning af vores størrelse producerer vi både mange film, mange forskellige typer af film og film og tv-dramatik af høj kvalitet. Vi har en markant højere hjemmemarkedsandel end tilsvarende mindre europæiske lande, og vi vinder hæder og priser og eksporterer mange af vores film og tv-produktioner.

Nødvendigt med offentlig filmstøtte
Den danske filmstøtte og samspillet mellem film og public service tv virker altså efter hensigten. Havde vi ikke den offentlige støtte til film og tv, ville kun en brøkdel af de film og den tv-dramatik, der laves i dag, og som samlet set glæder et stort og varieret publikum, blive lavet.

Man kan ikke på rent kommercielle markedsvilkår opretholde en så stor, varieret og kvalitetspræget produktion af både de brede mainstream genrefilm og de mere kunstneriske og udfordrende film.

Vores fantastiske dokumentarfilm-produktion for eksempel ville stort set forsvinde ned i et sort hul, hvis ikke filmstøtte og public service-tv var til.

Den globale udfordring
Amerikansk film er det kun få af os, der vil undvære. De kan noget med visuelle fortællinger, og det er ikke uden grund, at de sidder på 60-70 procent af de fleste nationale markeder i Europa.

De fleste tror måske, det er, fordi amerikanerne producerer mange flere film end os europæere. Men det er ikke tilfældet. Hvor EU-området samlet laver omkring eller over 1000 film om året, distribueres kun det halve antal amerikanske.

Som udgangspunkt har vi europæere altså mange flere film at gøre godt med. Problemet er bare, at filmene fra landene i EU ikke rigtig når ud til det europæiske marked på over 500 millioner mennesker.

Danmark er også på det område bedre end så mange andre lande i forhold til vores størrelse. Danmark er noget nær europamester i co-produktion. Kig ned over credits i biografen, når du har set en dansk film, og du vil ofte finde et hav af europæiske støttepenge og samarbejdspartnere. Det er langtfra altid store penge, og de kan slet ikke erstatte den fundamentale nationale film- og tv-støtte.

Men der ligger en stor og fremtidig udfordring her. Det kan ikke være rigtigt, at nationale barrierer og mentale blokeringer også i fremtiden skal blive ved med at spærre for, at Europas film og tv-kultur udnytter det store potentiale, som ligger i de 500 millioner forbrugere. Amerikanerne kan få os i tale, det burde den europæiske film- og tv-kultur også kunne.

Den digitale udfordring
Film skal ses i biografen, hedder et gammelt slogan, og det bliver de fleste film da heldigvis også, i hvert fald spillefilm. Det er også stadig i biografen, den primære økonomi ligger for filmen.

Men det er ikke der, hverken det nutidige eller det fremtidige publikum primært vil se film. Sammenlign seertallet for en dansk film i biografen og på tv - vi taler som oftest om en fordobling, for smalle film endda mere.

Dertil kommer så alle de nye digitale platforme, som breder sig som paddehatte i underskoven i disse år. Der er ingen, der har fundet fremtidens model for den digitale økonomi. Men publikum er ligeglade med økonomi, de vil se film, når og hvor de vil.

Hvor modellen hidtil har været push (afsender styrer) så bliver det i højere grad pull (modtager styrer og vælger). Men det forudsætter jo, at produkterne laves i høj kvalitet og tilstrækkelig mængde – også i den nye, digitale film- og mediekultur. Det er dansk film og filmpolitiks anden store udfordring.

debat@altinget.dk