DF-ordfører: Vi har stadig meget at snakke med regeringen om

UDLIGNING: Trods hård kritik af regeringens udligningslinje fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl, så bliver partiet indtil videre siddende ved forhandlingsbordet. Ambitionen er at overflødiggøre udligning på sigt.

Det gav genlyd langt uden for Christiansborgs vægge, da Dansk Folkepartis formand torsdag kom med skarp kritik af regeringens tilgang til de aktuelle udligningsforhandlinger.

”Min opfordring til Mette Frederiksen er, at hun får pakket det her sammen, og at hun så får lavet et ordentligt grundlag for en ny måde at udligne på,” lød det blandt andet fra Kristian Thulesen Dahl i Avisen Danmark.

Kritikken var så skrap, at flere politiske kommentatorer efterfølgende spekulerede i, om Dansk Folkeparti de facto havde meldt sig ud af forhandlingerne, også selv om partiformanden hævdede det modsatte.

Login