Lidegaard: Vi vil kæmpe for ambitiøse klima- og energimål i EU
DEBAT: Langsigtede og ambitiøse mål er afgørende, hvis EU fortsat skal være troværdig i klimaforhandlingerne. Og selvom det er en vanskelig diskussion, er det glædeligt, at både elsektoren og Dansk Industri bakker op om EU's kvotehandelssystem, skriver Martin Lidegaard.
Af Martin Lidegaard (R)
Klima-, energi- og bygningsminister
EU-Kommissionen har med sin grønbog om klima- og energipolitikken frem mod 2030 taget hul på diskussionen om, hvilken politisk og reguleringsmæssig ramme EU skal have for vedvarende energi, energieffektivitet og udledning af drivhusgasser i 2030. Diskussionen om, hvilke mål vi skal sætte os, er helt central her.
Det bliver en svær diskussion i de kommende måneder, da der er mange modstridende interesser. Men det bliver også en afgørende diskussion for EU's mulighed for at udvikle sig i en mere bæredygtig retning - både økonomisk og i forhold til klimaet. Målet er at skabe forudsigelige rammer for investeringer i fremtidens energisystem.
En fælles interesse
Jeg vil gerne rose Kommissionen for at offentliggøre grønbogen og dermed sætte gang i debatten om den fremtidige arkitektur for EU's klima- og energipolitik. Regeringen har endnu ikke taget stilling til konkrete måltal i 2030, men lægger vægt på, at der både bliver tale om et sammenhængende system for mål for CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivisering. Det mener vi er centralt for at sikre en stabil kvotepris og yderligere indfasning af vedvarende energi. Samtidig er det vigtigt ikke at overse potentialet for energieffektivisering.
Jeg vil også gerne kvittere for Dansk Industris konstruktive indlæg i Altinget.dk i tirsdags. Dansk Industri ønsker klare mål for udledningen af drivhusgasser og stabile rammevilkår frem mod 2030. Endelig ønsker DI, at EU's kvotehandelssystem (ETS) skal spille en central rolle. Det er glædeligt, at både elsektoren og Dansk Industri bakker op om ETS som et bærende element. Vi har en fælles interesse i at sikre, at europæiske virksomheder er i stand til at konkurrere på verdensmarkedet. Og jeg er helt enig i, at kvotehandelssystemet er centralt, når vi skal sikre, at vi når vores klimapolitiske mål så omkostningseffektivt som muligt.
Brug for Europa-Parlamentets støtte
Vi står netop i en ophedet diskussion om, hvordan vi kan stramme kvotehandelssystemet, så det også på kort sigt giver incitament til klimainvesteringer. Kommissionen har spillet ud med et forslag om at tage 900 millioner kvoter midlertidigt ud af markedet.
Men desværre er der modstand i mange EU-lande, når det handler om at stramme kvotesystemet. For mig at se handler det om at sørge for, patienten ikke dør før operationen, og derfor opfordrer jeg Europa-Parlamentet til som et første skridt at støtte EU-Kommissionens forslag om forsinket auktionering af kvoter.
Langsigtede og ambitiøse mål er afgørende
Jeg vil i de kommende måneder arbejde hårdt for, at EU får en ambitiøs klima- og energipolitik efter 2020. Danmark ønsker, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger et konkret forslag til den fremtidige arkitektur for en fælles klima- og energipolitik med konkrete og sammenhængende EU-målsætninger for vedvarende energi, energibesparelser og drivhusgasreduktion frem mod 2030, og at kvotesystemet bliver i stand til at være en stærk rygrad i systemet.
DI ønsker en ny europæisk energi- og klimapolitik
Energiudfordringer kræver politisk mod
