Varmepumper - 30 forspildte år

DEBAT: Skiftende regeringer og energiselskaber har forpasset muligheden for at implementere LOCUS-anlæg i det danske kraftvarmesystem. En af forklaringerne kan være el-afgiften, der pålægges elektrisk kraft til drift af varmepumper i LOCUS-anlæg, og det er tåbeligt. Det skriver Klaus Illum, indehaver af ECO Consult.

En Af Klaus Illum
Indehaver af ECO Consult

I artiklen Finansloven tager hul på vindproblematik skrev Altinget om de sølle 55 millioner kroner, der er afsat på næste års finanslov til pilotanlæg med varmepumper i kraftvarmeværker. De skal tjene til at regulere forholdet mellem værkernes el-produktion og varmeproduktion, idet varmepumpernes produktion forøges, og kraftmaskinernes el-produktion (og dermed varmen fra deres kølekredsløb) formindskes, når der er overskud af elektrisk kraft i energisystemet.

Allerede i 1981, da jeg skrev min licentiat-afhandling om kraftvarmesystemer, og i 1983, da vi - en gruppe energiforskere - udgav Alternativ Energiplan 1983, var det åbenbart, at denne regulering ved hjælp af varmepumper er en nødvendig ingrediens i konstruktionen af et energisystem med megen vindkraft. To demonstrationsanlæg blev bygget - ét i Vester Hjermitslev i Nordjylland og ét i Vegger i Himmerland, begge forsynet med biogas fra de første fællesbiogasanlæg i Danmark.

Jeg gav motor-varmepumpe-anlæggene navnet LOCUS-anlæg (LOcal Cogeneration Utility System) og beskev dem i bøger og artikler, bl.a. i kompendiet Lokale kraftvarmesystemer med vedvarende energi (1987) og i artiklen LOCUS-Systems and -Plants i IEA-publikationen District Heating: Advanced District Heating Production Technologies (1989). [se www.klausillum.dk ]

Manglende investeringer i vindkraft
Der blev således allerede i 1980erne ‘taget hul på vindproblematikken’, men også dengang gjorde energiafgifterne udnyttelse af varmepumper urentabelt, og da demonstrationsanlæggene i Vester Hjermitslev og Vegger blev økonomisk belastede af uforudsete problemer med biogasanlæggene, blev der ikke råd til at udvikle deres LOCUS-anlæg til praktisk drift.

Og hverken i det daværende ELSAM (den jysk-fynske kraftværkssammenslutning) eller i Energiministeriet var der interesse for de reguleringsproblemer, en kraftig forøgelse af el-produktionen i vindmøller ville medføre. Siden da er vindkraftudbygningen fortsat, uden at der er foretaget nogen investeringer i de anlæg, der er nødvendige for at udnytte vindkraften effektivt.

Således har energiselskaberne og skiftende regeringer forskertset mulighederne for at implementere LOCUS-anlæg i det danske kraftvarmesystem - anlæg, der i et klima som vores, hører til i energisystemer med megen vindkraft, og som der derfor vil være både et indenlandsk og et udenlandsk marked for. En væsentlig og måske afgørende grund til denne bekostelige forsømmelse er den tåbelige el-afgift, der pålægges elektrisk kraft til drift af varmepumper i LOCUS-anlæg.

Afgifter spænder ben
Det drejer sig om at formindske CO2-udslippet. Afgifter skal derfor - direkte eller indirekte - pålægges CO2-udslippet fra skorstene og udstødningsrør. Ved at lægge en afgift på elektrisk krafttransmission i et integreret energi-forsyningssystem med vindkraft og LOCUS-anlæg (se figur) spænder man ben for en formålstjenlig konstruktion af systemet med et forøget CO2-udslip til følge. Det er tåbeligt.

Der er også i de senere år blevet gennemført en række analyser af energiomsætningen i fremtidige energisystemer med LOCUS-anlæg. Disse anlæg indgår således i CEESA-projektet (AAU, DTU), i Greenpeace-projektet: Ombygning af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde (2010). I udredningen Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal energiplanlægning (2012) fremlægger jeg min seneste analyse af kraftvarmesystemer med LOCUS-anlæg. En mere populær fremstilling af principperne findes i min bog I Drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise (2006) [se www.klausillum.dk].

Terrænet for energisystemer med megen vindkraft og LOCUS-anlæg er således i løbet af de sidste 30 år blevet kortlagt i talrige systembeskrivelser og analyser. Mange anlæg kunne have været i drift i dag og bidraget til en effektiv udnyttelse af elektrisk kraft i det danske energisystem. Men i stedet er millioner af kilowatt-timer el i årenes løb blevet solgt til udlandet til meget lave priser.

Forrige artikel  Din pensionskasse har sort samvittighed Din pensionskasse har sort samvittighed Næste artikel 2030-målene er vedtaget – nu kommer lovgivningen 2030-målene er vedtaget – nu kommer lovgivningen