2030-målene er vedtaget – nu kommer lovgivningen

Af Jørgen Skovmose Madsen
Leder af Dansk Energis kontor i Bruxelles

Det var en lang og udmarvende proces, der nåede sin foreløbige afslutning den 24. oktober kl. ca. 01:30. EU’s stats- og regeringsledere har i over et år haft øje på den energi- og klimapolitiske ramme frem mod 2030, og det stod fra starten klart, at det ville blive svært at nå til enighed om mål, der skal styre retningen for EU’s politik på området. Med målene endeligt på plads gælder det nu omsætning til lovgivning. 

Resultatet af aftalen blev et nationalt bindende mål for en samlet reduktion af CO2- emissioner på minimum 40 procent indenfor EU, et bindende mål på EU-niveau for en andel af vedvarende energi på mindst 27 procent og et ikke-bindende mål på minimum 27 procent for forbedringer i energieffektiviteten.

Indtil få dage før topmødet indeholdt udkastet til konklusionerne et mål på 30 procent for energieffektivitet, men især briterne og hollænderne bankede hælene i og fik trumfet et mindre ambitiøst mål igennem.

Britisk modvilje
Rygterne vil vide, at den britiske premierminister David Cameron var godt og grundig træt af de mange historier i britiske tabloidaviser om, at EU vil bestemme effekten på vaskemaskiner og støvsugere. Historierne udspringer af ecodesigndirektivet, der netop sigter på at optimere energieffektiviteten i fx husholdningsprodukter. Det britiske højrefløjsparti UKIP har haft held med at rejse en mediestorm herom, og det skulle altså have medvirket til Camerons modvilje overfor et bindende energieffektivitetsmål. 

På CO2-området indeholder aftalen muligheden for, at de enkelte lande kan overføre en del af deres forpligtelser i de sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet (bønder, boliger og biler), ved at yde en ekstra indsats i den kvotebelagte sektor (energi og industri). Hvorledes dette i praksis skal udformes, er der stadig ikke helt klarhed over. Men det er for så vidt ikke unormalt i forhold til konklusioner, der vedtages i Det Europæiske Råd.

Selvom de helt overordnede retningslinjer nu er lagt – ikke mindst med præcisering af mål – begynder den rigtige lovgivningsproces først at tage form indenfor de kommende år. For at opfylde ovenstående mål vil EU-kommissionen foreslå konkrete ændringer til de lovgivningstekster, der er relevante i denne sammenhæng.

Forhandling om kvotesystemet
Det er fx allerede annonceret, at der vil komme forslag om at stramme op på det haltende direktiv for kvotehandelssystemet. Faktisk er man allerede i gang med at reformere systemet med oprettelse af en såkaldt markedsreserve. Reformen skal sørge for, at når der er et stort overskud af kvoter i markedet, som presser prisen i bund (som det er  tilfældet nu), overføres en del af disse kvoter til reserven. Modsat vil der blive frigivet kvoter fra reserven, hvis overskuddet i markedet er meget lille.

I Ministerrådet har forslaget været genstand for flere debatter på embedsmandsniveau, og i EU-parlamentet er både miljøudvalget og industriudvalget så småt gået i gang med forhandlingerne.

I Parlamentet er omkring halvdelen af medlemmerne nye, så det er stadig vanskeligt at vurdere, hvordan flertallet vil fordele sig. Der lader dog til at være fornuftig opbakning til markedsreserven, og flere medlemmer har ligeledes bakket op om en tidlig indfasning (2017 i stedet for 2021). Det er en position, der i øvrigt også vinder frem i Rådet, hvor blandt andet Tyskland og Storbritannien har tilkendegivet støtte til en tidlig indfasning.

Ændringer i kvotehandelssystemet er kun det første af en række initiativer, der skal sikre, at EU opfylder de mål, som man nu har besluttet på højeste politiske niveau. Der vil være mange bump og chikaner på vejen derhen, og den britiske presse vil utvivlsomt melde sig på banen igen, før den sidste lovtekst er underskrevet.

debat@altinget.dk