Vandkande til vækst eller udvandet vækstplan?
KLUMME: Det er godt nyt for EU's kommende energiprojekter, hvis Junckers investeringspakke ender med at blive håndteret af et udvalg bestående af finansielle eksperter. Det skriver Jørgen Skovmose Madsen, leder af Dansk Energis kontor i Bruxelles.
Af Jørgen Skovmose Madsen
Leder af Dansk Energis kontor i Bruxelles
Ønskelisterne har været lange og forventningerne store til den investeringspakke på 315 milliarder euro, som EU-kommissionen for nyligt lagde frem i Strasbourg. Pakken skal gøre op med forestillingerne om, at EU’s økonomiske politik primært handler om besparelser. Derfor har kommissionsformand Jean-Claude Juncker kaldt investeringspakken for en vandkande, der skal gøde investeringer og skabe vækst – blandt andet i energisektoren.
Juncker luftede ideen allerede i sommer, men planens konkrete udformning har måttet vente på den nye Kommissions tiltrædelse, og det har ført til mange gætterier om, hvor pengene skal komme fra, og hvad de skal bruges på. Der er næppe én kommissærkandidat i det nye kollegie, som ikke under sin høring i Europa-Parlamentet blev spurgt, hvordan han eller hun ville ’få fingrene i Junckers 300 milliarder’.
Hvad blev så indholdet i den højt besungne investeringspakke? Juncker fremlagde en plan om at lægge 21 milliarder euro på bordet i form af omprioriteringer på 16 milliarder euro fra EU’s budget og fem milliarder euro fra Den Europæiske Investeringsbank.
På denne baggrund skal investeringsfonden tiltrække 15 gange så meget fra private investorer som fx pensionsselskaber. Kun hvis det lykkes, vil det samlet set løbe op i de 315 milliarder euro eller svimlende 2.350 milliarder danske kroner.
Juncker har lyttet til kritik
Pakken vil derudover indeholde en projektportefølje, der skal sikre, at investeringerne bliver kanaliseret ud til de regioner og sektorer, hvor behovet er størst. I den forbindelse har Kommissionen defineret en række nøgleprioriteter, og en af dem er energisektoren.
Europa har et investeringsefterslæb både på distributionsnettet – de mindre el-landeveje – og på motorvejene også kaldet transmissionsnettet. Ligeledes vil vedvarende energi og energieffektivitet blive prioriteret sammen med udrulning af bredbånd.
I Bruxelles har de store udviklingsbanker i Europa gennem længere tid fremført budskabet om, at politikere skal spille en mindre rolle i udvælgelsen af de enkelte investeringsprojekter. Argumentet har været, at politikere typisk vil kæmpe om hver deres nationale projekter - og dermed ikke nødvendigvis blive enige om de mest værdiskabende tiltag på europæisk plan. Der er noget, der tyder på, at Juncker har lyttet til denne kritik, for de konkrete investeringsprojekter vil blive udpeget af et investeringsudvalg, der skal bestå af finansielle eksperter.
Optimistiske forventninger
Selvom investeringspakken generelt er blevet godt modtaget i EU’s hovedstæder og i EU-parlamentet, har der også været udtrykt bekymring. Især er det blevet fremhævet, at forventningen om at kunne indhente 95 procent af pengene fra private investorer måske er vel optimistisk. I den sammenhæng er det blevet understreget, at de rette lovgivningsmæssige rammer er nødvendige, og at private investorer skal kunne se et stabilt afkast af deres investeringer for sig for at ville deltage.
Overordnet set er stemningen dog som sagt positiv, og Kommissionen håber på at søsætte de første initiativer i midten af 2015. Tiden må vise, om Junckers kande indeholder vand nok til at sparke liv i væksten i Europa, eller om der bliver brug for et ekstra skud substral senere. Men Kommissionens ambitioner i forhold til at mobilisere de 315 mia. står umiddelbart ikke til at være udvandet.
Efter klimatopmødet i Lima: Brug for en ny klimastrategi
COP20 i Lima – et vigtigt skridt på vejen til en global klimaaftale i Paris
