V i Svendborg har spidskandidat klar
Nuværende borgmester i Svendborg Kommune, Lars Erik Hornemann er blevet genvalgt som Venstres spidskandidat til det kommende kommunalvalg til november.
Venstre i Svendborg har fundet deres kandidater til det kommende kommunalvalg. Listen tæller i alt 23 kandidater og nuværende borgmester i Svendborg Kommune, Lars Erik Hornemann er valgt som partiets lokale spidskandidat.
Det skriver Lokalavisen Svendborg.
Foruden Lars Erik Hornemanns spidskandidatur er der blevet plads til i alt seks ud af nuværende otte byrådsmedlemmer for partiet i Svendborg Kommune.
Følgende kandidater er de fem første på listen:
Lars Erik Hornemann
Ulla Larsen
Mette Kristensen
Birger Jensen
Jesper Ullemose
Lars Erik Hornemann er uddannet landmand fra Dalum Landbrugsskole og var borgmester i daværende Gudme Kommune fra 2002 til 2007.