Trælse solceller
DEBAT: Det afgørende i den grønne omstilling er ikke, hvilken teknologi vi anvender – men hvilken pris omstillingen koster forbrugerne. Og her er solcellerne for dyre, skriver Rasmus Helveg Petersen (R).
Af Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima- og energiordfører
Solcellerne fylder alt for meget i energidebatten herhjemme. Jeg er efterhånden godt og grundigt træt af solcellerne, der afsporer vores arbejde for en grøn omstilling.
For lad det være sagt med det samme: solceller er en dyr måde at fremstille strøm på, og hvis vi gav den samme støtte til al grøn strøm, som vi giver for den billigste af slagsen, så ville der ikke sidde mange solceller på tagene rundt omkring. Solceller er nemlig ikke lige så effektive som vindmøller, når det gælder om at fremstille CO2-fri strøm.
Gammel ordning
Vi har imidlertid en tradition herhjemme for at støtte forskellige grønne energiformer, og i tilfældet solceller har vi støttet via den såkaldte nettomålerordning. Ordningen blev konstrueret på et tidspunkt hvor solcellerne var relativt dyre, og derfor kunne det næsten ikke betale sig at sætte dem op.
Men så faldt prisen på solcellerne, både dem fra Kina og dem fra Europa. Og pludselig blev det en god, privatøkonomisk forretning at sætte solceller på tagene.
Af samme grund var der mange der fik sat anlæg op. Og dermed steg prisen for det offentlige, først og fremmest gennem et fravær af indtægter fra den strøm, som folk nu via nettomålerordningen kunne lade være med at betale for.
Dårlige nyheder for solcellespekulanterne
Vi ændrede fra politisk side ordningen ved at afskaffe nettomålerordningen - men ville gerne give en chance til fællesanlæg for boligforeninger. De mange private solcelleanlæg sad nemlig kun på ejerboliger, mens den almennyttige sektor ikke kunne drage nytte af solcelleordningen.
Vi tillod derfor lidt større anlæg, op til 400 kwh, som så kunne sættes op af en boligforening i fællesskab.
Imidlertid måtte vi i sidste måned præcisere, at man IKKE må oprette et meget stort antal forbundnre anlæg a' 400 kwh i kæmpestore solfarme på land. Det var folk ellers i gang med at installere for at få den attraktive afregning, vi havde stillet solcelleejerne i udsigt. Det lignede en guldrandet forretning for solcellespekulanterne.
Nu har vi så sidestillet prisen for solcellestrøm med prisen for strøm fra landvindmøller. Det vil formentlig betyde, at spekulationen ophører, for solcellerne er som sagt ikke nær så effektive som møllerne.
Hvad kan man lære af det?
For det første, så spekuleres der i grønne tilskudsordninger, og hvis vi giver lov, så er folk parate til at investere i grønne anlæg for at tjene penge.
For det andet, at vi som politikere skal være omhyggelige med at prioritere. Det afgørende i den grønne omstilling kan ikke være hvilken teknologi, vi anvender - men hvilken pris omstillingen koster forbrugerne.
Og der har solcellerne været trælse - vi kunne have fået mere grøn strøm for pengene ved at bruge de samme penge på vindmøller.
Efterlysning: Grøn køreplan for den tunge transport
Solceller - ja tak
