Solide analyser af biomasse er en mangelvare

Af Anne Grete Holmsgaard
Forkvinde for Energifonden  

Diskussioner om biomasse og biobrændstoffer har det med meget hurtigt at ende i rene for-imod positioner. Der er ærgerligt, fordi det blokerer for en mere nuanceret diskussion om, hvad der skal til for, at vi både kan sikre fødevarer nok til verdens stigende befolkninger og mere biomasse til at erstatte olie til transport og materialer fra plastposer til tekstiler og kosmetik. Olie er immervæk det fossile brændsel, hvor vi først kommer til at opleve mangel - og stærkt stigende priser, der vil give kraftige påvirkninger af den samlede økonomi.
Det er da også tankevækkende, at vi i EU importerer olie for flere hundrede milliarder hvert eneste år. Tænk, hvis på blot brugte en del af disse penge på innovation i EU!

Ordentlige analyser af mulighederne for at øge vores samlede udbytte af både fødevarer og restbiomasse til energi- og materialer vil være et stort skridt fremad.

Der er godt nok udarbejdet nogle vurderinger, men de er få. En stor og indflydelsesrig organisation som det Internationale Energiagentur har indtil for nylig stort set ikke haft folk, der havde indsigt i biomasse, og når man søger i andre kilder via nettet, er manglen ret iøjnefaldende.

Der er derfor behov for solide analyser, der vurderer hvor meget ekstra meget ekstra plantemasse, der kan skabes på jorden ved at anvende nye dyrkningsmetoder, nye afgrøder og nye høstmetoder, hvor vi samtidig nedsætter udvaskningen af næringsstoffer til jorden.

Hertil kommer vores muligheder for på lidt længere sigt at skaffe biomasse fra havet, såkaldt blå biomasse.

Det svenske spørgsmål
Og så er der naturligvis vores nuværende underudnyttede ressource: Affald. I mange år har det været god latin herhjemme at brænde affald. Oprindelig som et godt og progressivt svar på svineriet med at smide affald på lossepladser, hvorfra der sendes store mængder metan op i atmosfæren. Dem har vi derfor få af, og godt for det. Men vi må også erkende, at tiden er inde til et skifte. Meget mere skal sorteres fra, inden det når et affaldsbehandlingsanlæg. Det er jo noget absurd, at vi først bruger olie til at producere plast for derefter at brænde dette - raffinerede produkt - i affaldsforbrændingsanlæg.

I vores naboland Sverige stiller de undrende spørgsmålet: Hvorfor producerer I dog ikke mere biogas, når I nu har så store ressourcer, der er velegnende til det i form af organisk affald fra husholdninger og industri, spildevandsslam og svin. Og kvæggylle? Godt spørgsmål fra et land, hvor der ikke bare satses på, men rent faktisk bygges ud med biogasanlæg. Måske skulle regeringen se lidt på den alt for store kompleksitet i den model, der er lagt frem til forhandling - stor kompleksitet og mange støttesatser, der først skal godkendes i EU er næppe noget, der sætter skub i investeringerne.

Bred analyse efterspørges
Sidste år afholdt vi på Christiansborg en høring under temaet "Affald som ressource". Den var efter min mening et første, vigtigt skridt til at få politisk forståelse for nødvendigheden af et skifte i affaldspolitikken. Konklusionerne pegede ganske klart på, at vi ved at forgasse frem for at brænde får et brændstof, der er mere fleksibelt, fordi det kan lagres. Og at vi ved at gå gas-vejen får mulighed for på sigt at genindvinde vigtige stoffer som fx fosfor, der inden for et overskueligt antal årtier bliver en mangelvare.

Her har vi mulighed for at komme et godt skridt videre ved to tiltag, der allerede er meldt ud: Det ene er den langsigtede affaldsplanlægning, miljøministeren skal komme med i år. Det andet er den biomasseanalyse, klima- og energiministeren har bebudet om bæredygtig og effektiv anvendelse af biomasse. Jeg håber derfor, at dette gode ordvalg kommer til at dække over, at det bliver en analyse, der er så bred, at den dækker hele biomasseområdet og ikke kun skov eller træpiller.

debat@altinget.dk