Sådan vil Sønderborg blive CO2-neutral

Af Peter Rathje
Administrerende direktør for ProjectZero, Sønderborg.

Et enigt byråd godkendte i forsommeren 2007 Sønderborg Kommunes ProjectZero, som blev født som et ægte OPP-samarbejde fokuseret på at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029, baseret på bæredygtig vækst og grøn jobskabelse.

Siden starten er områdets CO2-udledning reduceret med 18 procent, og der er skabt cirka 800 grønne job som følge af de tilknyttede initiativer. Derudover tiltrækker Sønderborg i dag stor interesse fra blandt andet kinesiske byer, som søger inspiration og løsninger til bæredygtig vækst. 

En brændende platform
ProjectZero-visionen blev tænkt af en lokal tænketank, Futura Syd, med ambition om at løse klimaudfordringen først i Sønderborg og dernæst rokke ved verden baseret på de skabte erfaringer.

Ved at turde sætte en deadline på projektet - CO2-neutral i 2029 - blev der fra starten skabt en brændende platform, som gjorde det interessant for både byråd, virksomheder og borgere at tage medansvar for visionens realisering. 

Men projektet har også stødt på kritik. Især i starten mente mange kritikere således ikke, at det var muligt at skabe et CO2-neutralt samfund. Efterfølgende har mange danske byer fulgt trop og ligeledes sat en specifik deadline på deres indsatser, og med regeringens Energistrategi 2050 skal hele Danmark være fossilfrit i 2050 – 20 år senere end Sønderborgs ambition.  

Futura Syd-tænketanken skabte visionen om et CO2-neutralt Sønderborg. Med opbakning fra Danfoss, SE, DONG Energy og Nordea-Fonden skabte et enigt Sønderborg byråd rammerne for projektets realisering – et OPP-samarbejde, som er forankret i ProjectZero-fonden. 

Således blev projektet født med både store forventninger og de nødvendige frihedsgrader til at realisere visionen; forankret uden for den juridiske kommune, men med et løbende tæt samspil med kommunen både som myndighed og som operatør.

ProjectZero som katalysator
ProjectZero-sekretariatet driver realiseringen af masterplanen for et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029. For at sikre maksimal deltagelse har vi i samarbejde med andre interessenter udviklet en række strategiske involveringsplatforme, som gør det nemt for borgere, virksomheder, energiselskaber, skoler og kommunen m.v. at deltage i projektets realisering. Disse omfatter blandt andet:

•    ZERObolig-projektet hjælper områdets 18.600 private boligejerne med at energirenovere deres boliger. Indtil nu har mere end 730 familier haft besøg af vores energivejleder, Charlie, og af disse har 65 procent igangsat renoveringsopgaver for i alt 65 mio kroner.

•    Sønderborg Kommune har netop afsluttet første fase energirenoveringer omfattende 478 projekter i 115 egne bygninger for 86 mio kroner og fortsætter indsatsen i de kommende år.

•    Energirenovering og nybyggeri i høj energiklasse står også højt på agendaen hos områdets syv boligforeninger, som samlet investerer 3/4 mia. kroner årligt.

•    Grøn fjernvarme opstår, når områdets fjernvarmeværker omlægger deres brændsler fra naturgas til geotermi, solvarme, vind og biobrændsler. Sønderborg Kommune bidrager med kommunegarantier og sikrer på samme tid både energiplanens robusthed, øget beskæftigelse og eksport af løsningerne.

•    Håndværkerne har set skriften på væggen, bakker op og uddanner sig til energivejledere. Således har mere end 55 procent af områdets håndværksvirksomheder nu en eller flere energivejledere, som kan vejlede boligejerne, kommunen og boligforeningerne med de klimarigtige løsninger. På denne måde fastholdes en høj beskæftigelse i en ellers kriseramt byggebranche.

•    I områdets daginstitutioner, skoler og videregående uddannelsesinstitutioner arbejder tusinder af børn og unge med bæredygtighed, innovation og klima, enten som en del af læseplanen eller som grønne projekter. Målet er at sikre en sammenhængende grøn tænkning fra vuggestue til ph.d. og over en årrække at skabe 15.000 unge klimaambassadører.

Ved at drive masterplanens realisering gennem push/pull-indsatser bliver ProjectZero en katalysator for klimaløsninger og vækst.

Effekt og værdiskabelsen
Projektets effekter blev trykprøvet i foråret 2012 af NIRAS-konsulenterne, som blandt andet konkluderede, at områdets CO2-udledning i perioden 2007 – 2010 er reduceret med 18 procent (stærkt hjulpet af finanskrisen), og at der er skabt 800 grønne job som følge af de tilknyttede initiativer. ProjectZero vandt den europæiske energipris i 2010 og blev i februar 2012 det 16. projekt på Clintons klimaliste.

Kommunens borgerundersøgelse fra juni 2012 viste, at mere end 89 procent af borgerne kender projektet og ønsker at deltage i realiseringen. Projektet er derfor godt på vej til at realisere de opstillede 2015-målsætninger om 25 procent CO2-reduktion.

Ved at forankre indsatsen i et OPP adresseres områdets klimaudfordringer 100 procent, modsat de 5-25 procent, som traditionelt kan adresseres gennem kommunens egen bygningsdrift, bilpark, fjernvarmeanlæg m.v. Men OPP-konstruktionen aflaster også kommunens økonomi, idet øvrige OPP-partnere og eksterne midler skaber en gearing på mange gange kommunens egne bidrag.

International vækstplatform
De kinesiske byer, som besøger Sønderborg, mener alle, at Danmark kan bidrage med løsningerne på Kinas store ressource- og miljøudfordringer.

Jeg opfordrer derfor alle landets kommuner til på trods af stram kommunal økonomi at skabe vækst ved energirenovering af egne bygninger, bakke op om omlægning til grøn fjernvarme, samarbejde med lokale håndværkere og opstilling af vindmøller m.v.

Ved i fuld skala at demonstrere løsningerne skaber vi ikke kun energi- og klimaløsninger i Danmark og Kina, men også en ny international grøn vækstplatform for landets industri og rådgivere.

debat@altinget.dk