Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere
DEBAT: Det danske elmarked er fyldt med barrierer, der gør det vanskeligt for forbrugerne at skifte til et selskab og produkt, der er mere klimavenligt, mener dagens debattør.
Af Rasmus Christensen
Administrerende direktør i Natur-Energi
Danskerne er klar til at betale mere for strøm, hvis den er produceret på vedvarende energikilder. Det viste en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut, som Børsen bragte den 13. august. Faktisk svarede hele 79 procent af danskerne, at de er parate til at betale en merpris for grøn strøm. Men selvom elmarkedet har været liberaliseret siden 2003, skifter kun meget få deres traditionelle elprodukt ud med et grønt et af slagsen, der kan bidrage til ny vedvarende energi.
Årsagen er ligetil. Det danske elmarked er fyldt med barrierer, der gør det vanskeligt for forbrugerne at skifte selskab og produkt. Hvis vi ikke skal tabe de klimavenlige forbrugeres engagement på gulvet, er det nødvendigt at få gjort op med de oldnordiske tilstande i branchen.
Én ydelse - to regninger
Det største problem er i dag, at når en elforbruger skifter selskab, bliver regningen delt i to; én fra det lokale elnetselskab, der ejer ledningerne i området og opkræver udgifter til transport, statslige afgifter mm., og én fra elhandelsselskabet - som i øvrigt er det selskab, forbrugeren kan skifte ud - der står for selve strømmen og de grønne produkter.
Det er indlysende generende for forbrugerne at skulle forholde sig til to elregninger for én ydelse - særligt når de færreste i forvejen forstår den ene, de plejer at modtage. Allerede i dag er ca. 80 procent af de kundehenvendelser, vi modtager, relateret til problematikken, ligesom en stor del af de kunder, der afmelder deres grønne produkt, angiver de to regninger som årsag. På den måde bremser de to regninger vejen mod en forbrugerdrevet grønnere energiforsyning.
De fleste mennesker har aldrig skiftet elselskab og køber derfor traditionel "kulstrøm" fra deres lokale elselskab, der ofte både har net- og handelsafdeling og således kun sender en elregning. Problemet er, at det lokale selskab allerede "ejer" kunden og derfor ikke har incitament til at tilbyde et reelt grønt produkt. Det tilbud kommer typisk fra konkurrerende selskaber.
Politikere og branche må i arbejdstøjet
Løsningen findes og er allerede indført i Holland. Den hedder samfakturering og indebærer, at handelselskabet opkræver hele elregningen og derefter betaler netselskabet. Det har senest været oppe at vende i begyndelsen af april, da de Konservatives energiordfører, Jakob Axel Nielsen, foreslog en lovstramning. Svaret fra branchen lød dengang, at muligheden allerede eksisterer, hvis blot de enkelte selskaber laver indbyrdes aftaler.
Det lyder jo fint, men udfordringen er, at elnetselskaberne kræver, at elhandelselskaberne stiller en bankgaranti i tilfælde af konkurs. I praksis betyder det, at nystartede og små selskaber skal kunne fremvise flere hundrede millioner kroner i sikkerhed, og at de store traditionelle selskaber, der i sin tid fik "foræret" de lokale kunder, også er de eneste, der kan tilbyde forbrugerne én regning.
Politikerne og branchen bør hurtigst muligt løse problemet. Et oplagt bud er at lade en offentlig aktør som Energinet stille sikkerheden mod at få indsigt i de enkelte elhandelsselskabers økonomi og her ud fra afgøre, hvilke der må tilbyde samfakturering.
Hvis bare halvdelen af de danskere, der ifølge undersøgelsen er klar til at betale mere for vedvarende energi, gør alvor af udmeldingen, kan de bidrage med et signifikant momentum for en grønnere energiforsyning. Men det kræver, at vi fjerner de barrierer, der spærrer vejen for dem.
