Lilleholt: Vi kan ikke nøjes med en national energipolitik

DEBAT: Skal vi for alvor høste frugterne af det europæiske samarbejde, skal vi sætte mere skub i udviklingen af det indre marked for energi og have resten af EU bedre forbundet med energi-infrastruktur, skriver Lars Chr. Lilleholt.

Af Lars Chr. Lilleholt
Energi-, forsynings- og klimaminister

EU's Energiunion er et af de helt store emner på den europæiske dagsorden. Den skal for alvor sætte skub i udviklingen af et velfungerende indre marked for energi gennem forpligtende europæisk og regionalt samarbejde.

Det kan sikre os grønnere, billigere og mere sikker energi og samtidig bidrage til at indfri EU’s 2030-mål. Derfor vil vi fra dansk side sætte os i spidsen for at drive arbejdet fremad.

Danmark er en lille åben økonomi. Vi lever af at handle med omverdenen, uanset om det gælder varer, tjenester eller energi. Vi lever ikke på en isoleret ”energipolitisk ø”, men er en integreret del af et regionalt el-marked med stærke el-forbindelser til landene omkring os. Ret beset har danskerne norsk vandkraft, svensk atomkraft og tysk vind- og kulkraft i deres stikkontakter.

Påvirkes af nabolande
Det har været til fordel for Danmark i form af lave elpriser og høj forsyningssikkerhed. Når de danske vindmøller snurrer, sælger vi strøm til Norge. De norske vandkraftværker kan imens lade vandmagasinerne op som et batteri og sende strøm den anden vej, når vinden lægger sig.

Koblingen af vores energimarkeder gør også, at vi i stigende grad bliver påvirket af, hvad der sker i vores nabolande. For eksempel har prisen på vindkraft i Tyskland og prisen på vandkraft i Norge nu oftest større indflydelse på elprisen i Danmark end prisen på den strøm, vi selv producerer.

Faktisk er vi så forbundne med landene omkring os, at den rå elpris i 90 pct. af tiden afgøres af situationen i landene omkring os. Samtidig udfordres vi af, at resten af Europa ikke har udbygget deres energi-infrastruktur tilstrækkeligt. Det skaber problemer med flaskehalse, der sætter prop i handlen på tværs af grænserne og hindrer energien i at flyde frit.

Kan ikke nøjes med national energipolitik
Derfor skal vi præge det europæiske energisamarbejde, så vi kan skabe fælles regler og rammer, der støtter op om vores ønsker til, hvordan vi indretter energisektoren i Danmark. I fremtiden kan vi ikke nøjes med at føre national energipolitik, men skal lægge flere kræfter i at præge den europæiske energipolitik i retning af danske interesser.

Vi er godt i gang. Danmark er blevet udpeget til at være værtsland for EU-Kommissionens forum for energi-infrastruktur, og første forum blev afholdt d. 9.-10. november. Det er ingen tilfældighed, at Danmark fik værtskabet.

Vi ligger på ”Silkeruten” for el som knudepunktet mellem Norden og Centraleuropa, og vi er et af de lande i Europa med de stærkeste forbindelser til sine nabolande. Samtidig er Danmark en del af det effektive nordiske el-marked, der ses som et forbillede for resten af EU.

Store gevinster at hente
Der er store summer at hente ved at knytte energimarkederne sammen i et fælles indre marked for energi. Kommissionen vurderer, at et tilstrækkeligt sammenkoblet europæisk energinet vil kunne give besparelser for de europæiske forbrugere på mellem 12 og 40 mia. euro årligt i 2030, svarende til mellem 90 og 300 mia. kr. – om året!

Det vil være et markant skub til europæiske virksomheders konkurrenceevne, for hvem energiomkostninger betyder meget i forhold til konkurrenter med lavere energipriser i USA og Kina.

Energi-infrastrukturen er Energiunionens ”hardware”. Og den trænger til en opgradering. Ifølge EU-Kommissionen skal der investeres op mod 200 mia. euro frem mod 2020 for at få forbundet energimarkederne tilstrækkeligt. Samtidig står EU’s energisystemer foran store forandringer, når de i de kommende år skal omstilles til en energiproduktion med endnu større mængder vedvarende energi.

Godt for forsyningssikkerhed
Skal vi opretholde en høj forsyningssikkerhed og holde omkostningerne nede, gør vi det bedst ved at arbejde sammen i EU. Vi skal handle energi over grænserne. Det kræver, at vi udnytter hinandens kraftværker, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Og så kræver det både stærkere net-forbindelser mellem EU-landene, og at der ikke lægges kunstige begrænsninger på handlen på tværs af grænser.

Et tættere samarbejde kan også åbne døren på vid gab for yderligere eksport af danske løsninger. Vi er kendt for vores teknologi og knowhow, som i stigende grad efterspørges ude i verden. Danmark er europamester i eksport af energiteknologi. Sidste år eksporterede danske virksomheder energiteknologi for godt 74 mia. kr., og eksporten er i fortsat vækst.

Det vil gavne væksten, eksporten og de danske arbejdspladser at lade energien flyde frit i Europa. Det kræver åbne grænser, åbne markeder og en mere sammenkoblet energi-infrastruktur. Energiunionen er derfor vigtig for Danmark – og resten af Europa.

Forrige artikel Dansk Energi: Meget mere marked  Dansk Energi: Meget mere marked  Næste artikel IDA: Energister og transportfolk skal samarbejde IDA: Energister og transportfolk skal samarbejde