Dansk Energi: Meget mere marked 

DEBAT: Når Elforsyningsloven skal revideres, bør man gennemføre et paradigmeskifte, så markedet bliver den primære ramme for elproducenternes drifts- og investeringsbeslutninger, lyder det fra Dansk Energis Christian Dahl Winther.

Af Christian Dahl Winther
Konsulent i Dansk Energi 

Den danske forsyningssikkerhed har i en række rapporter fra både Energinet.dk og Energistyrelsen været sat under grundig lup.

Rapporterne konkluderer, at markedet i stigende grad har svært ved at møde forbruget til alle tider.

Det skyldes, at de danske kraftvarmeværker lukker som følge af ændrede markedsvilkår. Først og fremmest klemmes værkerne af lave priser i engrosmarkederne for el. 

Lad markedet spille en større rolle
Energinet.dk, som har ansvar for elforsyningssikkerheden ifølge Elforsyningsloven, har desuden færdiggjort en række anbefalinger til, hvordan det danske elmarked kan forbedres. En central anbefaling er, at markedet skal have lov til at spille en større rolle i det danske elsystem.

Det såkaldte Elreguleringsudvalg påpeger tilsvarende, at krav til kraftværkerne skal saneres.

Det bakker vi fuldt og helt op om. I dag er sagen den, at elforsyningsloven sætter rammen for markedet. Den lov blev skrevet for 15 år siden, hvor markedet så småt var på vej ud af monopoltiden.

Det danske elmarked er i dag kendetegnet ved et stort antal kraftværker, vindmøller og solceller og et ejerskab, som er meget bredere end tidligere. Samtidig er elmarkederne blevet internationale.

Med et af verdens bedst forbundne elmarkeder har konkurrencen i det danske elmarked aldrig været større. Alt sammen betyder, at konkurrencepresset har overtaget den funktion, som de eksisterende regler skulle varetage. 

Kraftværkerne er blevet back-up
Samtidig er kraftværkernes rolle i elmarkedet skiftet fra at være grundelementet i elproduktionen til i højere grad at være back-up.

Den nye rolle for kraftværker betyder, at værkerne skal drives på nye måder for at sikre optimal drift og forblive økonomisk rentable.

De skal reagere hurtigt, de skal kunne skrue op og ned for at reagere på elpriser, som svinger i takt med vindmølleproduktionen. 

De skal finde besparelser i driften, eksempelvis ved at lukke i sommermånederne, hvor elprisen er i bund, og hvor forbrugernes varmebehov er meget lavt. Derfor skal værkerne have langt bedre mulighed for at tilpasse sig markedets prissignaler og udsving. Det bremser Elforsyningsloven i dag. Jo flere bånd på driften, desto hurtigere lukker kraftværkerne. 

Konkrete udfordringer
I markedet oplever værkerne en række uhensigtsmæssige bånd i Elforsyningsloven i dag:

  • Energistyrelsen og Energinet.dk kan afvise sommerlukning på værker. Det begrænser værkernes muligheder for at finde omkostningsreduktioner.

  • Energinet.dk kan flytte rundt på værkernes revisionsplaner. Det medfører ekstraomkostninger.

  • Energinet.dk tvangskører kraftværkerne i stort omfang. Det skyldes, at elsystemet har et teknisk behov for at værkerne kører, men uden at der sker tilstrækkeligt indkøb af disse ydelser.

  • Energinet.dk har krav på stort omfang af gratisydelser fra værkerne. Det påfører ekstraomkostninger. 
    Når politikerne om ikke så lang tid skal forholde sig til en ny elforsyningslov, anbefaler Dansk Energi, at de gennemfører et tiltrængt paradigmeskift, så markedet bliver den primære ramme for elproducenternes drifts- og investeringsbeslutninger. 

Dansk Energi er af den overbevisning, at fri handel på markedet skal stå som det bærende princip i den nye elforsyningslov.

Det skal være markedets prissignaler, som afgør driftsbeslutninger og investeringer hos private aktører, og i mindre omfang end i dag være drevet af reguleringer og tvang.

Forrige artikel Radikale: Grøn strøm bliver energiens rygrad Radikale: Grøn strøm bliver energiens rygrad Næste artikel Lilleholt: Vi kan ikke nøjes med en national energipolitik Lilleholt: Vi kan ikke nøjes med en national energipolitik