Kystnære havmølleparker er vejen frem
DEBAT: Pladsen på land er begrænset. Derfor bør vi satse på kystnære havmølleparker, der både giver havvind til en lavere pris og mulighed for lokalt ejerskab. Det mener Anne Grete Holmsgaard, der opfordrer oppositionen til at medvirke konstruktivt i forhandlingerne om en ny energiaftale.
Anne Grete Holmsgaard
Formand for Energifonden
Regeringsgrundlaget er godt nyt for alle dem, der står og tripper for at få gang i investeringerne i energibesparelser og vedvarende energi. Med de to konkrete målsætninger om, at vind skal dække 50% af elforbruget i 2020 samt 100% VE til el og varme i 2035, er kursen sat med energibesparelser og udbygning med vind som de centrale indsatsområder. De kan og skal naturligvis ikke stå alene. Der skal suppleres med biomasse - ikke mindst i de store byer, hvor vi skal have kullene ud - biogas, sol og geotermi.
Energiselskabers spareforpligtelse skal fordobles
På besparelsesområdet ligger det lige for at øge energiselskabernes spareforpligtelser markant - en fordobling af den nuværende spareforpligtelse er et godt bud på, hvad der skal til. Det forudsætter, at der betales lidt mere over tarifferne. Men reelt er merprisen latterlig lav i forhold til de store private investeringer, det udløser, og i forhold til gevinsterne i form af flere i beskæftigelse, bedre indeklima, et større marked for de mest energivenlige produkter (vinduer, pumper, lavenergilys mv.), kompetenceløft blandt håndværkere, ingeniører m.fl. og lavere energiforbrug.
Sats på havvind og kystnære havmølleparker
Det lavere energiforbrug giver desuden økonomisk pote, når man skal sikre 50% vind i 2020. Der skal ganske enkelt færre møller op, jo lavere elforbruget er. Det billigste er naturligvis at satse på meget mere vind på land, og enhver regnedreng, der sidder ved sit skrivebord, vil vælge den løsning. I realiteternes verden er pladsen på land begrænset. Der er godt nok plads til en del mere, men det rækker ikke. Svaret må derfor være, at der især skal satses på havvind, og efter min mening bør der satses stærkt på de såkaldt kystnære havmølleparker. Det vil groft sagt sige møller, der står mellem 1 og 10 km fra kysten.
Mulighed for at få havvind til en lav pris
Her er der rigtig gode muligheder for at få havvind til en pris, der ligger langt under den urimeligt høje pris, som vi i sidste ende kom til at betale for havmølleparken ved Anholt. For de lokale kræfter, der ønsker kystnære havmølleparker, er drivkraften i vid udstrækning at bidrage til, at deres kommune eller kommuner kan blive grønne og ikke størst muligt afkast. De konkrete beregninger, der er foretaget, viser desuden et prisniveau, der ligger langt under Anholt-priserne.
Mulighed for lokalt ejerskab
Det smukke ved de kystnære placeringer er desuden, at de giver gode muligheder for stort lokalt ejerskab - borgere, kommuner, lokale virksomheder. Der bør derfor gås efter en model, der understøtter lokalt ejerskab og lokal involvering i de konkrete placeringer. Oven i skal der så suppleres med de store havmølleparker langt fra land som det fremragende projekt ved Kriegers Flak og de mange muligheder i Nordsøen, hvor visionen må være, at vi over nogle årtier skifter fra at hente olie og gas til at hente vindmøllestrøm her.
Har oppositionen viljen og modet?
Det store åbne spørgsmål er således ikke så meget, hvad der skal til eller spørgsmålet om at få prisen ned. Det store åbne spørgsmål er, om den ny opposition har modet og viljen til at medvirke konstruktivt. Eller rettere: Om V og K har modet til at bryde med sin gamle afhængighed af DF og bruge stemmerne til at satse på en sammenhængende energipolitik, der for alvor kan udløse store, private investeringer.
