Danmark skal trække Europa i grønt

Af Gitte Seeberg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Når Danmark overtager EU-formandskabet ved årsskiftet, opstår der mulighed for at føre Europa videre ind i den grønne fremtid. En vigtig del af budgettet for 2014-20 skal nemlig forhandles under dansk ledelse.  

Det giver den nye regering mulighed for at vise, at de grønne ambitioner også rækker ud over grænserne. At europæisk vækst og velfærd er knyttet tæt sammen med omstillingen til en grøn økonomi. Men den nødvendige vækst kommer kun med et klart fokus på, hvordan pengene skal anvendes. Derfor er det vigtigt, Danmark får lagt en ambitiøs grøn forhandlingslinje fra start. Ellers er de svære budgetforhandlinger i fare for at ende, som de altid gør. Nemlig at Storbritannien igen siger: Rør ikke ved min rabat. Frankrig siger: Rør ikke ved landbrugspolitikken. Polen siger: Rør ikke ved den regionale politik. Og Tyskland siger: Vi vil ikke betale mere end i dag. Men disse traditionelle og fastlåste positioner kommer vi i Europa ikke videre af. I modsætning til dette billede står et Asien, der er i hastig vækst, og som er sig mere og mere bevidst om dens gunstige position i verdensøkonomien og mulighederne i grøn vækst.

Klimaambitionerne står ikke mål med landbrugspolitikken
Hvis EU skal hamle op med hurtigtoget Kina, må det næste flerårige budget bringe pengene på linje med de ambitiøse politiske 2020-mål, som EU-lederne har forpligtet sig til på klima- og energiområdet. I dag bliver kun ca. 10 procent af det syv-årige budget på i alt 1.000 mia. euro anvendt på grønne initiativer. Mens langt større beløb bruges på projekter, der har miljøskadelige konsekvenser. Intensivt landbrug, infrastrukturprojekter og overfiskeri er blot nogle af problematikkerne.

Kommissionens budgetudspil indeholder et godt forslag om, at 20 procent af EU's budget skal anvendes til klimarelaterede formål. Det er en klar forbedring, selvom andelen bør være endnu højere, for det står stadig langt fra mål med en landbrugspolitik, der udgør knap 50 procent af budgettet. Ikke mindst er der behov for et klart opgør med de miljøskadelige subsidier, der udgør ca. 25 procent af det nuværende EU-budget. Alt for ofte støttes projekter, der skal hjælpe regioner eller industrier i knibe, men som skader miljøet, og som snarere peger mod fortiden end fremtiden. Og hvor der tilmed skal bruges penge bagefter på at reparere skaderne på miljø og befolkningens sundhedstilstand.

Budgettet må pege mod klima og energi
Hvis vi skal komme ud af den økonomiske krise i Europa, skal budgettet først og fremmest pege fremad mod nye vækstområder. Det er klima og energi. I regionalpolitikken, i forskningen, i infrastruktur, i samarbejdsmuligheder osv. Alt andet er gammeldags tænkning og ikke, hvad EU-samarbejdet har brug for på nuværende tidspunkt.

Til trods for Kommissionens bestræbelser på at dreje budgettet i en mere bæredygtig retning, er der stadig for meget "business as usual" over det nye forslag. Og perspektiverne og mulighederne er langt større, end de kortsigtede hensyn til statsfinanserne, som det grønne område oftest taber til. Jo før EU's ledere kan blive enige om, at det grønne område kan være med til at bringe os ud af den økonomiske krise, jo før kan vi komme videre.

Opgaven for det danske formandskab bliver at forklare mulighederne i et grønt fokus. At undlade det vil være snæversynet og kortsigtet. Det er nu, rammen skal sættes for de næste syv år i Europa. Og Danmark kan gå foran ved at sætte et højt ambitionsniveau.  

debat@altinget.dk