Klimavenlig kold luft klarer sig bedst på konkurrencevilkår
DEBAT: Fjernkøling vinder i disse år frem blandt landets forsyningsselskaber. Derfor skal politikerne passe på med at ændre ved rammevilkårene. Det vil skabe unødig usikkerhed og skade den fortsatte udbygning og dermed i sidste ende klimaindsatsen i landet, skriver Henrik Lorentsen Bøgeskov fra HOFOR og Anders Møller-Hansen fra Frederiksberg Forsyning.
Af Henrik Lorentsen Bøgeskov og Anders Møller-Hansen
Hhv. chef for fjernkøling hos HOFOR og anlægschef hos Frederiksberg Forsyning
Fjernkølingsselskaberne i Danmark har hidtil opereret på markedsvilkår. Resultatet er flere selskaber i sund og stabil vækst, og erfaringerne fra lande med en længere tradition for fjernkøling viser det samme: Fjernkøling baseret på kommercielle vilkår giver en stærk branche og mulighed for eksport.
Fjernkøling, der er et klimavenligt alternativ til traditionel air condition i erhvervsejendomme og offentlige bygninger, vinder i disse år frem blandt landets forsyningsselskaber. Siden fjernkølingsloven blev vedtaget i 2008, er seks selskaber oprettet, og adskillelige flere er på vej. Alle fungerer på markedsvilkår og er dermed i fri konkurrence med andre løsninger på markedet. Det er en model, som er værd at holde fast i, hvis vi i Danmark ønsker, at den positive udvikling fastholdes.
Konceptet med fjernkøling er simpelt. Man anvender fx en lagertank, overskudsenergi fra fjernvarme eller naturlige lokale ressourcer, såsom havvand, og bruger det til at producere koldt vand. Det kolde vand distribueres fra centralt hold til erhvervsejendomme og offentlige institutioner, som har behov for køling til fx komfort, proces eller servere.
Pas på med regulering
Den nuværende lovs store styrke er, at den bygger på markedsvilkår. Dermed etableres der kun fjernkøling, hvor kundetætheden er tilstrækkelig, og hvor det er økonomisk og miljømæssigt attraktivt for både fjernkølingsproducenten og kunderne. Udbygningen og investeringerne følger efterspørgslen tæt.
Begynder politikerne at ændre ved rammevilkårene, skaber det unødig usikkerhed, hvilket vil skade den fortsatte udbygning og dermed i sidste ende klimaindsatsen i landet. Kunderne bliver tilbageholdende med at tilslutte sig den nye forsyning, hvis de oplever usikkerhed om betingelserne. Helst ser vi, at politikerne fortsat arbejder på at skabe øget liberalisering af området.
Ser man på erfaringerne fra mere modne fjernkølemarkeder i fx Sverige og Finland, så understreges pointen om markedsvilkår som fundamentet for en sund udvikling. Begge lande kan fremvise stor vækst i udbredelsen af fjernkøling, og her forventer man en øget vækst for fjernkøling fremover netop i kraft af den frie konkurrence.
I Sverige, hvor fjernkøling fungerer på et marked med fri prisdannelse, står fjernkøling for 25 procent af markedet på komfortkøling, og branchen oplever en stadig hastig vækst. Svenske District Energy Venture, der rådgiver om fjernkøling i Europa, peger på, at det er vigtigt, at fjernkøling opererer på markedsvilkår for at opnå en sund, stabil og konkurrencedygtig branche med eksportmuligheder.
Behold selskabsadskillelse
Ud over at lovgivningen kræver, at fjernkøling opererer på markedsvilkår, er der også krav om fuldstændig selskabsadskillelse. Det giver sikkerhed for forbrugerne, da det sikrer, at de ikke pålægges uretmæssig risiko på tværs af forskellige forsyningsarter, og at der ikke sker krydssubsidiering mellem forskellige kundegrupper, hvor reguleringen typisk også er forskellig.
For at sikre grøn, sikker og billig fjernkøling også i fremtiden er der behov for, at de nuværende markedsvilkår fastholdes, og at den uafhængige selskabsstruktur bibeholdes via aktieselskabsloven, så man forhindrer mulige interessekonflikter mellem ejere, lovgiver, kunder eller andre monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter.
Ni år til erkendelse - og til handling?
Råd: Cepos-udspil er fyldt med verdensfjerne forudsætninger
