Klimatømmermand i Bonn
DEBAT: Ved klimamødet i Bonn har Rusland sat sig for at tage revanche fra Doha-topmødet, hvor landet ikke blev hørt. Skal forhandlerne i Bonn levere konkrete resultater frem mod klimatopmødet senere i år, må Rusland give sig, vurderer Mattias Söderberg.
Af Mattias Söderberg
Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp
Da formanden Abdullah Bin Hamad Al-Attiyah, afsluttede klimatopmødet i Doha, Qatar, i december sidste år, var der flere landes repræsentanter, der ikke klappede. Rusland og nogle af de andre østeuropæiske lande var blandt de skuffede; både over aftalen, og den måde, som den blev vedtaget på. Men nu er det tid til revanche, og Rusland har i den første uge af de igangværende klimaforhandlinger i Bonn vist sin styrke.
Rusland, støttet af Hviderusland og Ukraine, blokerer for, at landene overhoved kan tale om nogle af de vigtige temaer på dagsorden. De har forlangt, at man skal kigge på beslutningsprocedurerne i klimaforhandlingerne, og selv om andre lande har prøvet at finde kompromiser og løsninger på konflikten, står Rusland fast. Det giver en klar fornemmelse af, at det primært handler om at vise magt og skuffelse over resultatet i Doha - og ikke så meget om at finde en løsning.
Rusland surmuler over Doha-topmødet
Hvis man kigger tilbage på klimatopmødet i Doha, så har Rusland en pointe. Formanden var lidt hurtig med at banke aftalen igennem, og Ruslands protester blev ignoreret. Som udgangspunkt skal klimaforhandlingerne bygge på konsensus. Men det er ikke første gang, at en formand har valgt at se bort fra protester. Ved klimatopmødet i Mexico i 2010, var det Bolivia der protesterede - også her blev protesten ignoreret.
Der er dog en vigtig forskel på Bolivia og Rusland. Bolivia protesterede, fordi man mente, at aftalen ikke var ambitiøs nok, og bolivianerne havde en pointe; det har jo siden hen vist sig både videnskabeligt og også politisk, at klimaforhandlingernes resultater ikke var ambitiøse nok i forhold til virkeligheden.
Ruslands protester handler nærmest om det modsatte; nemlig at den allerede udvandede aftale fra Doha, set med russiske øjne, var for ambitiøs. Rusland ville sænke niveauet yderligere, hvilket havde været en katastrofe for klimaet og umuligt at sluge for de fattigste og mest sårbare lande, som allerede kæmper med mange af klimaforandringernes effekter.
Ingen tid at spilde, hvis Bonn skal levere gode resultater
Et af de temaer, som ikke er blevet forhandlet i den seneste uge i Bonn, på grund af dødvandet i forhandlingerne, er spørgsmålet om, hvad der skal ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne. Hvad gør for eksempel de fiskere i Bangladesh, der mister deres hjem på grund at stigende havvandstand? Eller de hyrdefolk i Etiopien, der ikke længere kan leve, som de plejer på grund af konstant tørke?
Efter en uges blokering må vi håbe at Rusland accepterer et kompromis, så at forhandlingerne kan gå i gang. En hel uges værdifuld forhandlingstid er allerede gået tabt - desværre bliver vi alle tabere. Den globale opvarmning tager ikke en pause, blot fordi Rusland vil lave en markering og tage revanche fra Doha-topmødet, hvor Rusland ikke blev hørt. Men nu må vi håbe, at tømmermændene fra klimatopmødet i Doha er ved at være overstået, og at resten af klimamødet i Bonn kan levere nogle konkrete resultater, som kan pege frem mod næste klimatopmøde, som bliver afholdt i Warszawa i Polen til november.
Dong: Bæredygtigt træ gør kraftværker grønne
Naturgenopretning – også på havet, tak!
