Klimatilpasning er ikke om 100 år
DEBAT: Klimaændringerne er voldsomme og helt aktuelle. Derfor kan vi ikke blive ved med at vente med klimatilpasningen. Det mener dagens debattør, Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Af Karsten Arnbjerg-Nielsen
Lektor, DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi
Langvarige konsekvenser i Japan
For nyligt var jeg i Japan til konference om oversvømmelser og besøgte bl.a. Sendai-området, der den 11. marts blev ramt af en tsunami. Tsunamien var den største i området siden år 1300. Det var en voldsom oplevelse at se området. Selv om der arbejdes i døgndrift, er der stadig langt fra ryddet op. Når man går ind i Google Earth, kan man se de mange tomme fundamenter i Miyagi-distriktet, bl.a. ved byerne Nobiru og Tona. Det er slemt nok. Men sæt trumf på ved at skifte til Street view og kør en virtuel tur rundt i området, som det så ud, inden tsunamien ramte. Det giver et billede af den skæbne, den lokale befolkning har været udsat for.
Forskellen til mit besøg i Japan to år tidligere var slående. Ingen tvivl om, at japanerne allerede dengang var opmærksomme på de store strukturelle problemer i deres samfund. Gennemsnitsalderen stiger hurtigt, og stoltheden over industrien har fået skrammer. Men der var en stolthed over et velfungerende samfund, hvor man indpassede sig, og hvor der til gengæld blev passet på den enkelte.
Stoltheden er nu erstattet af hjælpeløshed og en stille desperation. Rationeringen af strøm gennem hele sommeren, de enorme omkostninger ved at rydde op efter tsunamien og ikke mindst: hvordan planlægger man et samfund, når alt er ødelagt? Man kan ikke rekonstruere en jernbane og en vej, før man har fundet ud af, hvor den nye by skal ligge. Man ved ikke, hvor byen skal ligge, før man ved, hvor mange penge, der er til genopbygningen. Man ved ikke, hvor mange penge man har til genopbygning, før man er færdig med at rydde op, man ved ikke ... Man regner med, at mange af borgerne skal genhuses midlertidigt i mindst 5 år.
Brug for klimatilpasning nu
De teknisk-økonomiske risikoanalyser for klimatilpasning i Danmark viser, at det haster mere med at udbygge byernes kapacitet til at håndtere regnvand, end at sikre sig mod stormfloder. Men måske skal vi lægge større vægt på de meget sjældne hændelser, fordi de påvirker os på så mange måder. Måske skal vi spørge os selv om, hvad der vil ske, hvis københavnerne oplevede en stormflod med samme "sjældenhedsgrad", som den regnvejrshændelse de oplevede den 2. juli?
En sådan stormflod oplevede København i år 1760, hvor vandstanden var op mod 3,7 m over det normale. Hvis den hændelse rammer denne vinter, vil skaderne ifølge en OECD-rapport være et pænt stykke over 100 mia. kr., altså mere end 20 gange den omkostning, som regnvejret medførte. Det vil påvirke vores samfund på samme måde, som det japanske er blevet påvirket af tsunamien. S-togsnettet vil være lammet i lang tid, produktionstabet vil være enormt. Der vil blive stille i ministerierne, for de vil have travlt med at rydde op efter selv at have været oversvømmet. Og skaderne vil ikke kun ramme København. Hele kystlinien mod Østersøen vil blive ramt: Sønderborg, Kolding, Faaborg, Svendborg, Nakskov, Næstved, Køge ...
Vi kan også inddrage erfaringer fra Holland. De blev ramt af en voldsom stormflod i 1953 som medførte ændringer i lovgivningen. Lovændringerne indebærer, at der altid er et højt beskyttelsesniveau mod stormfloder. De er i fuld gang med at klimatilpasse sig til stigende risiko for stormfloder. Skal vi ikke gøre det samme?
Investeringer betaler sig
