Holstein: Enhedslistens klimakritik kan blive giftig for SF og Radikale

Selvom regeringen kan være godt tilfreds med resultatet af den grønne skattereform, så er den nye sprække til Enhedslisten noget, der kan gøre ondt i rød blok.

Anklagerne, om at regeringen og aftalepartierne gør for lidt og sylter en CO2-afgift, er nemlig på linje med opfattelsen i en række grønne organisationer, og det kan tænde de skuffede unge vælgere.

Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ovenpå aftalen om en ny grøn skattereform mellem S-regeringen, Radikale, SF, Konservative og Venstre – som Enhedslisten i 11. time valgte ikke være med i.

”Man skal mærke sig, at Enhedslisten forhandlede seriøst for at komme med i en aftale, men det havde været meget farligt for dem at gå med på det nuværende grundlag. Nu kan Enhedslisten stå på principperne – med en meget renere profil end SF og Radikale,” siger han.

Går til stålet i kritik
Enhedslisten var heller ikke med i sidste uges aftale om stop for Nordsøolie, som partiet også mener er for uambitiøs, ligesom klimaordfører Mai Villadsen på pressemødet om aftalen om elbiler i fredags nærmest ødelagde den gode stemning ved at gøre det klart, at Enhedslisten kun så aftalen som ”et komma”.

Holstein vurderer ikke, at samarbejdet i rød blok er truet – og situationen kan slet ikke sammenlignes med skatteaftalen i 2013, hvor Thorning-regeringen snød Enhedslisten på målstregen.

”Men Enhedslisten går alligevel til stålet i kritikken af den grønne skatteaftale, og for SF og Radikale er det ikke sjovt, når Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, taler om ’et kæmpe klimasvigt’. Hvis Enhedslisten vinder mange vælgere fra SF oven på aftalen, kan det føre til åbne konflikter mellem de to partier. Her trækker den grønne skattereform i modsat retning af finansloven, der kittede regeringen og støttepartierne sammen,” siger Erik Holstein.

Klima ikke førsteprioritet for S
Trods den nye åbne flanke til Enhedslisten kan S-regeringen være godt tilfreds med skatteaftalen, vurderer han.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) har hele tiden ønsket en bred aftale, og snittet i aftalen passer regeringen fint. Også selvom regeringen måtte give sig på modstanden mod en ensartet CO2-afgift, der nu skal undersøges af en ekspertgruppe, og hvor det blev skrevet ind i aftalen, at det er ambitionen, at en bred ensartet CO2-afgift skal være indført i 2030.

”Socialdemokraterne har ikke det grønne som førsteprioritet, for dem er det mindst lige så vigtigt, at der bliver taget hensyn til produktionserhvervene. Og det hensyn bliver i høj grad tilgodeset i aftalen. Mette Frederiksen har hele vejen igennem lagt vægt på, at den grønne omstilling ikke resulterer i en dansk udgave af De Gule Veste, og det hensyn lever aftalen fuldt op til,” siger Erik Holstein.

Ikke provokere landbruget
Han mener ikke, at der kan være nogen tvivl om, at det har vejet tungt for særligt Socialdemokratiet og Venstre, at de CO2-tunge erhverv i provinsen skal behandles forsigtigt. Og at absolut ingen har haft appetit på at provokere landbruget yderligere efter minkskandalen.

Derfor er aftalen også endt et sted, hvor Venstre har nemt ved at være med: fokus er på at støtte den del af erhvervslivet, der har det sværest ved den grønne omstilling, der tages særlige hensyn til landbruget, og samtidig har man sammen med Radikale fået presset regeringen til mere helhjertet at omfavne udsigten til en ensartet CO2-afgift i 2030.

”Det var vigtigt for Jakob Ellemann-Jensen (V) at være med i en grøn aftale, efter Venstre på lidt ukoordineret vis tumlede ud af elbilforhandlingerne i sidste uge. Og eftersom der indtil videre ikke er noget, der generer landbruget, behøver Ellemann ikke at frygte problemer i sit bagland,” siger Erik Holstein.

Comeback til VKR-akse
Selvom Venstres bagland til tider er noget klimakritiske, så er det en dagsorden, der også rummer oplagte muligheder for partiet, vurderer han.

”Klima kan blive Venstres indgang til de unge, veluddannede vælgere i byerne. Det segment, som Tommy Ahlers (V) fik kontakt med i sidste valgkamp. Hvis Venstre havde stået uden for aftalen med det argument, at den er for vidtgående, havde de stået ualmindelig dårligt over for den vælgergruppe. Nu er Venstre trods alt med sammen med partier som SF og Radikale.”

Selvom der på Christiansborg har været meget tale om en ny akse mellem Venstre og Radikale, efter de to partier gik sammen om kravet om en grøn skattereform med en CO2-afgift i sommers, så vurderer Holstein ikke, at den nye skatteaftale er en stor sejr for det samarbejde.

”Aftalen er jo meget ukonkret omkring en ensartet CO2-afgift, så her kunne man egentlig forvente, at et flertal uden om regeringen havde tvunget den til at gå videre. Men der er ingen tvivl om, at der er foretaget en vis koordinering mellem Venstre, Konservative og Radikale under forhandlingerne,” siger Erik Holstein.

mj@altinget.dk